- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om løvsanger
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
- Vingefang: 16,5-22 cm
- Længde: 11 cm
- Vægt: 6-10 g
- Kuldstørrelse: 6-7 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 13 dage
- Ungetid: 13-14 dage
- Vidste du det?:
Løvsanger-hunnen bygger sin rede på jorden af tørt græs og dækker det med mos. Reden er overdækket, og den har et indgangshul i siden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Phylloscopus trochilus
Engelsk navn: Willow warbler
Tysk navn: Fitis
Svensk navn: Lövsångare
Norsk navn:Løvsanger
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Sangere
Løvsangeren er en af de almindeligste ynglefugle i Danmark. Om foråret og om efteråret kommer store flokke af løvsangere på træk gennem Danmark. Den kan være svær at få øje på, fordi den er en lille fugl, som falder i ét med træerne. Men den høres meget tydeligt om foråret og om sommeren. Løvsangerne overvintrer i tropiske områder i Afrika.
Kendetegn
Løvsangeren kendes på sin slanke krop, de tynde, lyse ben og det tynde, spidse næb. Farven er gulgrøn og gulbrun. Løvsangeren kan være vanskelig at skelne fra gransangeren.
Føde
Løvsangeren er konstant på jagt efter insekter og larver mellem træernes blade. Den færdes længere nede i trækronerne end gransangeren.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lugtløs kamille
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst
- Sommer-enårig
- Højde: 30-60 cm
- Blade: Fjersnitdelte/fjerformet
- Blomstrer: Juni-oktober
- Frugt: Nød med et frø
- Vidste du det?:
Lugtløs kamilles blomster dufter ikke, men urten er i virkeligheden ikke helt lugtløs. Lugtløs kamille har nemlig en ret ubehagelig lugt, når man gnider på bladene. Urten mangler dog helt den krydrede duft, som kendes fra vellugtende kamille.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Tripleurospermum inodorum
Engelsk navn:Scentless mayweed
Tysk navn: Geruchlose Kamille
Svensk navn: Baldersbrå
Norsk navn:Balderbrå
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Lugtløs kamille er indført til Danmark, hvor den i dag er meget almindelig. Urten vokser over hele landet på marker, agerjord, strandbredder, i klitter, vejkanter og i det åbne kulturlandskab.
Stængel og blade
Lugtløs kamille er en opret og grenet urt med glatte, grønne stængler. Bladene er dobbelt eller flere gange fjernsitdelte med smalle og spidse bladflige.
Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i kurve i enden af stænglerne. Kurvene består af 12-20 hvide, tungeformede randblomster samt talrige gule skiveblomster. Lugtløs kamilles frugt er en lille og let nød med et frø, der spredes med vinden. Hver plante danner rigtig mange frugter.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Vingefang: 47-63 cm
- Længde: 30 cm
- Vægt: 320-550 g
- Kuld: 1 kuld på 1 æg
- Rugetid: 39-43 dage
- Ungetid: 38-44 dage
Latinsk navn:Fratercula arctica
Engelsk navn: Puffin
Tysk navn: Papageientaucher
Svensk navn: Lunnefågel
Norsk navn: Lunde
Klasse:Fugle Orden: Måge-vade-alkefugle Familie:Alkefugle
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 47-63 cm.
- Længde: 26-36 cm.
- Vægt: 320-550 g.
- Max. levealder: 41 år
- Kuldstørrelse: 1 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 36-45 dage
- Ungetid: 38-44 dage
- Vidste du det?:
Lunder lægger kun et enkelt æg om året. De yngler normalt på små øer ud for kysten eller på stejle fjeldsider, hvor ægget lægges i klipperevner eller i redehuler, som graves ned i græstørven. Udenfor yngletiden lever lunderne langt til havs, og man formoder, at den vestgrønlandske bestand holder til i havet ud for New Foundland.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Qilanngaq
Latinsk navn:Fratercula arctica
Engelsk navn:Atlantic Puffin
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Alkefugle
Lunde, som også kaldes søpapegøje, er en alkefugl, der yngler lokalt i kolonier i V-Grønland og i Scoresbysund-området. Som andre alkefugle flyver lunderne med hurtige vingeslag, fordi de små vinger skal bære den ret tunge krop i forhold til fuglens størrelse.
Kendetegn
Lunden kendes især på det høje, trekantede næb med røde, gule og gråblå farver og de hvide kinder. Den har sort overside og halsring samt hvid underside og hvidt bryst. Benene er orangefarvede. I vinterdragten har lunden mørke kinder og er mindre farvestrålende.
Føde
Lundens føde består af fisk og krebsdyr, som den dykker ned i vandet for at finde.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lundsnegl
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Husets højde: 12-22 mm
- Husets bredde: 18-25 mm
- Tvekønnet/hermafrodit
- Parring: Maj-juni
- Æg: 10-80
- Levealder: ca. 3 år
- Vidste du det?:
Om efteråret går lundsnegle i vinterdvale. De graver sig ned i løv eller i jorden, trækker sig helt ind i huset og lukker skalmundingen med størknet slim og små, fine kalkstykker. Man ser derfor kun lundsneglen april-oktober.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Cepaea nemoralis
Engelsk navn: Grove snail, Wood snail
Tysk navn: Hain-Bänderschnecke
Svensk navn:Parksnäcka
Norsk navn:Lundsnegl
Klasse: Snegle
Orden: Landlungesnegle
Familie: Havesnegle
Lundsnegl er en almindelig og meget udbredt snegl i Danmark. Den lever i lyse og åbne områder, skovbryn, skovlysninger, parker, haver, moser, grøfter, på enge og overdrev og langs vandløb. Lundsneglen kommer frem om natten eller i fugtigt vejr.
Kendetegn
Lundsneglen er en mellemstor snegl med fladt, kugleformet hus og mørk skalåbning. Huset varierer i farve og tegning fra gullig til rødlig eller brunlig med eller uden mørke spiralbånd. >Kroppen er grålig.
Føde
Lundsnegle æder friske planter, planterester, alger og svampe. Sneglene rasper stykker af planter og alger af underlaget med tungen.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lynggræshoppe
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 13-17 mm
- Længde (hun): 17-24 mm
- Ægkapsler med ca. 10 æg i hver
- Formering: Æggene overvintrer én gang
- Kan ses: Juni-oktober
- Vidste du det?:
Hunnen lægger æg i små ægkapsler, der lægges ned i jorden. Her overvintrer æggene. Næste forår klækkes æggene, og de små nymfer kommer frem. Nymferne har ikke vinger, men ligner ellers de voksne græshopper. Når det bliver sommer er nymferne blevet til voksne lynggræshopper.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Omocestus viridulus
Engelsk navn: Common Green Grasshopper
Tysk navn: Bunter Grashüpfer
Svensk navn: Grön ängsgräshoppa
Norsk navn: Grøn markgresshoppe
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Markgræshopper
Lynggræshoppe er en almindelig og udbredt græshoppe i Danmark. Den lever på fugtige marker, enge, moser, heder og i klitter med lyng. Hannen synger om dagen for at tiltrække hunner. Sangen er meget karakteristisk og kan høres flere meter væk.
Kendetegn
Lynggræshopper er grønne eller brunlige med gule, brune eller sorte sider og grønne eller sorte vinger. Lynggræshoppe er en markgræshopper. Markgræshopper har korte antenner, og forvingerne er længere end bagkroppen.
Føde
Lynggræshoppen lever af planter. Den æder især frisk, grønt græs.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 30-100 cm
- Rod: Jordstængel
- Blade: Støtteblade
- Blomstrer: Juni-august
- Frugt: Kapsel
- Vidste du det?:
Lysesiv har fået sit navn pga. stænglernes hvide marv. Marven er fast og sammenhængende og kan pilles ud i lange strimler. Marven fra lysesiv har tidligere været brugt som væge i lamper.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Juncus effusus
Engelsk navn: Soft rush
Tysk navn:Flatter-binse
Svensk navn:Veketåg
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Sivordenen
Familie: Sivfamilien
Lysesiv er meget almindelig og hyppig i hele Danmark. Planten vokser på fugtig og våd jordbund i enge, i moser, grøfter og ved søbredder. Sivene vokser i tætte, runde tuer.
Blade og stængler
Lysesiv har høje, tynde og glatte stængler. Sivplanten har desuden et langt, trindt støtteblad, som sidder i forlængelse af stænglen og blomsterstanden. Planten er græsgrøn.
Blomster og frugter
I enden af stænglen og ved basis af støttebladet har planten nogle små, brune blomster, der sidder i en udbredt halvskærm eller top. Lysesiv har desuden en 3-rummet kapsel med små frø, som spredes, ved at klæbe fast på dyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om majblomst
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven
- 5-20 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Blomstrer i maj-juni
- Frugt: Bær med 1-3 frø
- Vidste du det?:
De røde bær fra majblomst er giftige, og selv om de er flotte, skal man holde sig fra dem. Majblomst dufter rigtig godt, og indendørs holder den sig frisk længe, hvis man sætter den i en vase med vand.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Maianthemum bifolium
Engelsk navn: May Lily
Tysk navn: Zweiblättrige Schattenblume
Svensk navn:Ekorrbär
Norsk navn:Maiblom
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Aspargesordenen
Familie: Konvalfamilien
Majblomt er en lille urt, som især vokser på næringsfattig jordbund og gerne i halvskygge. Den findes både i løvskove og nåleskove, på heder og i krat. Planten danner ofte et tæt bunddække, fordi den har lange, krybende jordstængler.
Blade
Majblomst har to hjerteformede blade med hel rand samt et lille aflangt blad, der sidder nederst på stænglen.
Frugter og blomster
Hvide blomster med 4 kronblade. Frugten er først et rødprikket bær, men senere bliver det helt rødt. Inde i bærret sidder et frø.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om maj-gøgeurt
- Fakta:
- Voksesteder: Mose, eng
- 15-40 cm høj
- Spredes med frø
- Blomstrer i maj-juni
- Frugt: frø
- Vidste du det?:
De fleste orkidéer kræver særlige jordbundsforhold for at kunne spire og gro, fordi rødderne kun fungerer sammen med nogle små svampe. Planterne sender mange små frø ud, som spredes med vinden Frøene spirer kun, når særlige forhold er til stede, og de kan ligge og vente i jorden i mange år.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Dactylorhiza majalis
Engelsk navn: Broad-leaved marsh orchid
Tysk navn: Breitblättriges Knabenkraut
Svensk navn:Dubbelnycklar
Norsk navn: Kongsmarihand
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Orkideordenen
Familie: Orkidefamilien
Maj-gøgeurt er en orkide-art, som er udbredt i hele Danmark, dog med lav forekomst i Nordog Vestjylland. Den vokser især på næringsfattige og afgræssede, sollyse enge. Maj-gøgeurten tilhører orkidefamilien og er som alle andre orkideer fredede i Danmark.
Blade, blomster og frugter
I maj vokser de rød-violette blomster frem. Bladene er tilspidset ægformede, bredest på midten og med store mørke pletter på oversiden, mens undersiden er grøn.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mallemuk
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Vingefang: 100-117 cm
- Længde: 43-52 cm
- Vægt: 600-900 g
- Kuldstørrelse: 1 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 52-53 dage
- Ungetid: 46-50 dage
- Vidste du det?:
Mallemukken minder om en måge, men den er mere kompakt bygget og har mere stive, hurtige vingeslag og lange glideperioder. Den kan minde om en lille udgave af en albatros, som den da også er tæt beslægtet med.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Fulmarus glacialis
Engelsk navn: Northern Fulmar
Tysk navn: Eissturmvogel
Svensk navn: Stormfågel
Norsk navn:Havhest
Klasse:Fugle Orden:Stormfugle Familie:Egentlige stormfugle
Mallemukken holder mest til på åbent hav, men den ses også ved de danske kyster, især på dage med kraftig pålandsvind. Mallemukken yngler på klippehylder i fuglefjelde, og man finder derfor ikke mange egnede redesteder i Danmark. Der har dog været ynglende mallemukker ved Bulbjerg.
Kendetegn
Malemukken findes i en lys og mørk form. Den lyse form af mallemukken har grå overside og vinger, hvid underside og hvidt hoved. Den mørke mallemuk er helt mørkegrå. Fuglen har tydelige næserør oven på næbbet.
Føde
Mallemukken æder krebsdyr, blæksprutter, fisk, fiskeaffald samt andet affald.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Mallemuk print
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 100-117 cm.
- Længde: 43-52 cm.
- Vægt: 600-900 g.
- Max. levealder: 44 år
- Kuldstørrelse: 1 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 47-53 dage
- Ungetid: 41-57 dage
- Vidste du det?:
Mallemukken yngler på stejle klippevægge og fjeldsider, hvor ægget lægges direkte på en klippehylde. Fuglen yngler i aprilseptember, hvorefter den normalt forlader Grønland.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Qaqulluk (Timmiakuluk)
Latinsk navn: Fulmarus glacialis
Engelsk navn: Northern Fulmar
Klasse: Fugle
Orden: Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle
Mallemuk er meget almindelig og ses hyppigt i havet omkring Grønland. Mallemukken yngler i store kolonier i V-Grønland fra Disko Bugt til Thuleområdet samt i mindre kolonier i SV- og Ø-Grønland.
Kendetegn
Den lyse form af mallemukken har grå overside og vinger, hvid underside og hvidt hoved. Den mørke mallemuk er derimod helt mørkegrå. Fuglen har desuden tydelige næserør ovenpå næbbet og kan flyve længe på stive vinger.
Føde
Mallemukken æder krebsdyr, blæksprutter, fisk, fiskeaffald samt andet affald.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn: Lupinus polyphyllus
Engelsk navn:Large-leaved lupine
Tysk navn: Vielblättrige Lupine
Svensk navn: Blomsterlupin
Norsk navn:Hagelupin
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn: Luzula multiflora
Engelsk navn:Common woodrush
Tysk navn: Vielblütige Hainsimse
Svensk navn:Ängsfryle
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Leymus arenarius
Engelsk navn: Sand ryegrass, Lyme grass
Tysk navn:Strandroggen
Svensk navn:Strandråg
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om mårhund
- Fakta:
- Biotoper: Det åbne land
- Længde: 60-80 cm
- Vægt: op til 10 kg
- Kuldstørrelse: 5-10
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 2 måneder
- Vidste du det?:
Mårhunde er monogame og lever sammen i par hele livet. Parringen finder sted i foråret, og først på sommeren føder hunnen et enkelt kuld unger. Hannen og hunnen passer og fodrer ungerne sammen. Mårhunde går i hi om vinteren, og til foråret er ungerne blevet kønsmodne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Nyctereutes procyonoides
Engelsk navn: Raccoon Dog
Tysk navn: Marderhund
Svensk navn: Mårdhund
Norsk navn: Mårhund
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde
Mårhunden er en invasiv art, der er meget uønsket i den danske natur. Der er fundet undslupne eller udsatte mårhunde flere steder i Danmark, og man frygter, at arten vil indvandre fra Tyskland. I Danmark forsøger man at bekæmpe mårhunde, da de kan smitte mennesker med forskellige sygdomme og udgøre en trussel mod andre rovdyr, fugle og små pattedyr i den danske natur.
Kendetegn
Mårhunde har en slank krop og en tyk, tæt pels. Pelsen er gråbrun til gulbrun med en mørk stribe på ryggen. Mårhunden kan forveksles med en vaskebjørn pga. de sorte og lyse aftegninger i ansigtet. Halen er busket og 20 cm lang.
Føde
Mårhunde æder ådsler, gnavere, padder, fugle, insekter, orme, fisk, krebsdyr, korn og bær.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mariehøneedderkop
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 6-11 mm
- Længde (hun): 10-16 mm
- Parring: April-maj
- Antal æg: 35-80
- Kan ses: April-maj
- Vidste du det?:
Hunnen lever hele livet under jorden, men kønsmodne hanner går på vandring efter hunner i april og maj. I disse måneder kan man være heldig at se hannen. Efter parringen bliver hannen ædt af hunnen. Når æggene klækkes, dør hunnen, og ungerne æder hende.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Eresus sandaliatus
Engelsk navn: Ladybird Spider
Tysk navn: Schwarrze Röhrenspinne
Svensk navn:Nyckelpigespinde
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Rørkartespindere
Mariehøneedderkoppen er ret sjælden i Danmark og findes kun i Jylland. Edderkoppen kræver sol og varme, og den lever på sydvendte, sandede skråninger, heder og i lyngbakker. Mariehøneedderkopper lever nede i jorden i et lodret, rørformet silkespind med et fladt fangstspind over åbningen.
Kendetegn
Kønsmodne hanner har rød bagkrop med sorte pletter og sorte ben med blåhvide striber. Hunnen og ungerne er helt sorte. Mariehønedderkopper har kraftige kæber.
Føde
Mariehøneedderkopper æder løbebiller, skarnbasser og andre biller. Når et bytte sidder fast i fangstspindet, lammer edderkoppen det med gift og trækker det med ned i røret.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markærenpris
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 3-20 cm
- Blade: ægformede, lancetformede
- Blomstrer: april-august
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Græssende dyr spiser markærenpris, og derved bliver frøene spredt sammen med deres ekskrementer, der også gøder de nye planter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Veronica arvensis
Engelsk navn: Corn speedwell, Wall speedwell
Tysk navn: Feld-Ehrenpreis
Svensk navn: Fältveronika
Norsk navn:Bakkeveronika
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien
Markærenpris er en enårig, håret urt, der vokser på tør bund langs skrænter, på dyrket jord, på strandoverdrev og ved vejkanter. Planten er almindelig i hele Danmark.
Blade og stængel
Stænglen er håret og ofte grenet. Bladene er modsatte og ægformede med savtakket rand. De øvre blade, der støtter blomsterstanden, er lancetformede.
Blomster og frugter
Blomsterne sidder i en endestillet klase. De er mørkeblå, men ses i sjældne tilfælde hvidlige. Klasen er ikke tydeligt afgrænset. Blomsten har næsten hjulformet krone, der er 2-3 mm i diameter. Den har endvidere 2 støvblade samt 4-delt bæger. Frugten er en hjerteformet, flad kapsel med randhår.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markfirben
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 14-23 cm
- Hunnen er størst
- Parring: Maj
- Æglægning: Juni-juli
- Antal æg: 5-17, klækkes i august-september
- Antal kuld: 1-2
- Dvale: September-april/maj
- Vidste du det?:
Ligesom almindeligt firben kan markfirben smide deres hale, hvis de angribes. Markfirbenet skifter hud 1-4 gange om året ligesom andre krybdyr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lacerta agilis
Engelsk navn: Sandlizard
Tysk navn: Zauneidechse
Svensk navn: Sandödla
Norsk navn:Sandfirfisle
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Firben
FREDET
Markfirbenet lever spredt i det meste af landet, i grupper eller i kolonier. Firbenene foretrækker varme og tørre steder som klitter, heder, grusgrave, sydvendte skråninger eller bakker, hvor æggene kan graves ned og udruges af solvarmen. Ungerne kan være aktive helt til november.
Kendetegn
Firbenet er kraftigt med et ret højt hoved. I yngletiden kan hannen kendes på sine flotte, græsgrønne sider med sort marmorering. Hunnen er brunlig med mørke firkanter med hvide "øjepletter" i midten. Markfirbenet har to lysegrå bånd langs ryggen.
Føde
Føden består af smådyr og insekter som bl.a. græshopper, sommerfuglelarver og biller.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om mark-forglemmigej
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- 1-2-årig
- Højde: 15.40 cm
- Blade: lancetformede
- Blomstrer: maj-juni
- Frugt: spaltefrugt
- Vidste du det?:
Markforglemmigej spreder sig meget effektivt, da hver plante indeholder over 1.000 frø. Urten betragtes som ukrudt på dyrkede arealer.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Myosotis arvensis
Engelsk navn: Field Forget-me-not
Tysk navn: Acker-Vergissmeinnicht
Svensk navn:Åkerförgätmigej
Norsk navn: Åkerminneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien
Markforglemmigej er en en- eller toårig urt, der er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på åben bund på dyrket jord og langs vejkanter.
Blade og stængel
Markforglemmigej har bløde hår langs stænglen og på bladene. Urten er ofte grenet fra grunden. Bladene sidder spredte, er mørkegrønne og aflange.
Blomster og frugter
Hele bægeret er beklædt med krogformede hår og blomsterkronen er hulkravet med 5 gule svælgskæl. Kronen er lys violet eller rødviolet i knopstadiet. Stilken på frugten er 2-3 gange længere end bægeret. Frugten er en spaltefrugt med 4 delfrugter, der er glinsende.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om markgræshoppe
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 13-19 mm
- Længde (hun): 18-25 mm
- Aflang ægkapsel med ca. 14 æg
- Formering: Æggene overvintrer én gang
- Kan ses: Juni-oktober
- Vidste du det?:
Almindelig markgræshoppe frembringer sin sang ved at gnide en række små tappe på baglårets inderside mod en kraftig ribbe kaldet en skraber på forvingen. Almindelig markgræshoppe synger om dagen i solskin, og sangen kan høres flere meter væk.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Chorthippus brunneus
Engelsk navn: Field Grasshopper
Tysk navn: Brauner Grashüpfer
Svensk navn: Backgräshoppa
Norsk navn: Gråbrun markgreshoppe
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Markgræshopper
Almindelig markgræshoppe er udbredt i hele Danmark, og er den mest almindelige græshoppe herhjemme. Græshoppen lever på marker, heder, enge og i klitter og haver med lav græsvegetation.
Kendetegn
Markgræshoppen har korte antenner og smalle forvinger, der når ud over bagkroppen. Almindelig markgræshoppe har altid rød spids på bagkroppen, men varierer ellers meget i farven. Den kan både være olivengrøn, brunlig, grå, orange, rød eller sort. Nymferne ligner de voksne, men har ikke vinger. Almindelig markgræshoppe er dygtig til at flyve og springe.
Føde
Græshoppen æder planter, især græsser.