Grønlandsk navn:Pakkaluaq takornartaq
Latinsk navn: Operophthera bruceata
Engelsk navn: Small Copper
Klasse:Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Blåfuglefamilien

I Grønland er lille ildfugl en sjælden art, der kun findes i Qaanaaq-området i NV-Grønland.

Kendetegn
Lille ildfugl har gyldne, orangerøde forvinger med sorte pletter og grålig kant. Undersiden er lysere. Bagvingerne er sortbrune eller grålige med orangegyldne bånd. Undersiden af bagvingerne er lysegrå med sorte pletter. Larven er grøn og korthåret.

Føde
De voksne ildfugle suger nektar fra forskellige blomster. Larven lever på pileurt og syre.

Grønlandsk navn: Papikkaaq
Latinsk navn: Stercorarius longicaudus
Engelsk navn: Long-tailed Skua; Long-tailed Jaeger
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Kjover

Lille kjove er en højarktisk art, der yngler i NØ- og N-Grønland på fjeldheder og højmoser inde i landet. Derudover yngler lille kjove lokalt i Disko Bugt-området, dog ret fåtalligt. Lille kjove er en trækfugl, der kan ses i Grønland fra maj til oktober.

Kendetegn
Lille kjove kan kendes på de meget lange og spidse midterste halefjer. Den er gråbrun på oversiden og har lys bug, hvid hals, hvidt bryst og sort eller mørk hætte.

Føde
Uden for yngletiden består føden normalt af fisk og krebsdyr. I yngletiden lever lille kjove også af insekter, æg, fugleunger og bær, og i NØ-Grønland desuden af lemminger.

Latinsk navn: Loxia curvirostra
Engelsk navn: Crossbill
Tysk navn: Fichtenkreuzschnabel
Svensk navn: Mindre korsnäbb
Norsk navn:Grankorsnebb
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Lille korsnæb er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den kan forveksles med Stor Korsnæb, som lever længere mod nord og er mere sjælden i Danmark.

Kendetegn
Lille korsnæb kendes især på det krydsede næb og de stærke farver. Hannen er rød og hunnen er grøn.

Føde
Lille korsnæb har specialiseret sig i at spise frø fra grankogler. Den bruger sit krydsede næb til at tvinge koglernes skæl fra hinanden. Derefter finder den frøene inde i koglen med sin tunge. Lille korsnæb spiser ikke andet end frø fra grankogler. Den kan ikke fange insekter med sit næb, og derfor er den altid på jagt efter områder med mange frø i koglerne.

Latinsk navn: Tachybaptus ruficollis
Engelsk navn: Little grebe
Tysk navn: Zwergtaucher
Svensk navn: Smådopping
Norsk navn:Dvergdykker
Klasse: Fugle Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere

Lille lappedykker er almindelig i Damark, hvor den kan ses året rundt, men den findes især i store antal om vinteren. Om vinteren lever fuglene alene eller i småflokke ved kyster, fjorde og havne. Nogle lappedykkere trækker sydpå om efteråret.

Kendetegn
Den lille lappedykker har pjuskede fjer og et kort næb med lysegule mundvige. I yngletiden er lappedykkeren sortbrun med rødbrune kinder og hals samt hvidgrå bug med pletter. Om vinteren er fuglen gråbrun på oversiden og lysebrun på undersiden, halsen og kinder.

Føde
Lappedykkeren lever især af vandinsekter og deres laver samt krebsdyr, små bløddyr og småfisk. Den dykker efter føden.

Latinsk navn: Stagnicola palustris
Engelsk navn: Stagnicola palustris, Marsh snail
Tysk navn: Stagnicola palustris
Svensk navn: Bred sumpdammsnäcka
Norsk navn:Bredmyrdamsnegl
Klasse: Snegle
Orden: Lungesnegle
Familie: Lymnaeidae

Lille mosesnegl er en lille vandlevende snegl, som lever i moser, damme og lavvandede søer. ​ Arten findes typisk i næringsfattige, surbundede vådområder som højmoser og andre steder, hvor der er tørvemos. I Danmark er den fx observeret i Holmegårds Mose. Den tåler forurening og kan overleve i både permanente og midlertidige vandhuller.

Kendetegn
Lille mosesnegl når en størrelse på op til 20-30 mm. Den er tokønnet og lægger æg i geléagtende klumper på planter. Hele dens livscyklus er tilpasset sæsonbestemte vandstande.

Føde
Lille mosesegl lever især af alger men spiser også døde dyr og planter. Den er bytte for vandfugle, krebsdyr og insekter, og fungerer som mellemvært for mange parasitter.

Latinsk navn:Satumia pavonia
Engelsk navn: Small emperor moth
Tysk navn:Kleines Nachtpfauenauge
Svensk navn: Liten påfågelspinnare
Norsk navn:Natpåfugløye
Klasse: Insekter; Orden:Sommerfugle; Familie: Natpåfugleøjer

Lille natpåfugleøjeer en natsommerfugl, som er kendt for sine farvestrålende vinger og tydelige øjepletter. I Danmark er den almindelig i mange naturtyper, fx heder, tørre overdrev, skovlysninger, moser og fugtige enge. Lille natpåfugleøje har én generation om året, og hele livscyklussen – voksen, æg, larve og puppe – strækker sig over cirka et år. De voksne sommerfugle flyver fra slutningen af april til ind i juni, hvor de især ses om aftenen og om natten, men arten kan også ses om dagen.

Kendetegn
Lille natpåfugleøje har et vingefang på cirka 42–70 mm, og hunnen er generelt større end hannen. Begge køn har en stor, blålig øjeplet på hver vinge, omgivet af lyse og mørke ringe, der kan ligne et “påfugleøje”. Hunnen er lysere og mere grå end hannen. Larven bliver ca. 60 mm lang og er først mørk, siden grønlig med sorte ringe og gule eller orange knuder med hårduske.

Føde
De voksne sommerfugle spiser nektar. Larverne lever på mange forskellige værtsplanter.

Latinsk navn: Mergellus albellus
Engelsk navn: Smew
Tysk navn: Zwergsäger
Svensk navn: Salskrake
Norsk navn: Lappfiskand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, ænder og gæs

Lille skallesluger er en trækfugl, som især yngler i Nordrusland og Sibirien. Fuglene fra Rusland trækker om vinteren til Nordvesteuropa og en stigende del af dem opholder sig nu i Danmark om vinteren.

Føde
Føden består især af forskellige småfisk, som fanges ved dykning. Derudover tages også diverse krebsdyr og insektlarver.

Kendetegn
Lille skallesluger er den mindste skalleslugerart. Hannen er helt hvid med sorte aftegninger og sort maske. Hunnen har en gråbrun fjerdragt, hvide kinder og et helt brunt hovede. Når den flyver, ses hannens sorte vingespidser.

Grønlandsk navn: Minnguaraq (Larve: Qullugiaq)
Latinsk navn:Hydroporus morio
Engelsk navn: Whirlgig Beetle
Klasse: Insekter
Orden:Biller
Familie:Vandkalve

Lille grønlandsk vandkalv findes i Ø-Grønland mod nord til Tasiilaq, i hele V-Grønland og langs vestkysten til Peary Land i nord. Billen lever i stillestående vandhuller, damme og søer.

Kendetegn
Lille vandkalv er oval og fladtrykt med kraftigt behårede svømmeben og veludviklede bagvinger. Følehornene er lange og trådformede.

Føde
Både larver og de voksne biller lever af dafnier, vandlopper og myggelarver.

Latinsk navn: Lissotriton vulgaris
Engelsk navn: Smooth Newt
Tysk navn: Teichmolch
Svensk navn: Mindre vattensalamander
Norsk navn: Småsalamander
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre

FREDET

Lille vandsalamander er den mest almindelige paddeart i Danmark. Den er almindelig udbredt men mangler dog på øerne i Sydvestjylland.

Kendetegn
Den lille vandsalamander kendes især på sine mørke prikker, som er fordelt på siderne og på bugen. Oversiden er mørkere brun end undersiden. Hannen har en rygkam med afrundede takker, og begge køn har en orange eller rødlig stribe på langs af bugen.

Føde
Lille vandsalamander jager vandinsekter, dafnier og smådyr, når de færdes i vand. Når de er på land, æder de især orme, snegle, edderkopper og insekter.

Latinsk navn:Tilia cordata
Engelsk navn: Common lime, Small-leaved lime
Tysk navn:Winterlinde
Svensk navn: Lind
Norsk navn:Lind
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Katostordenen 
Familie: Lindefamilien

I Danmark findes småbladet lind nu kun hist og her i skovbryn og blandingsskove, fordi træet har været meget eftertragtet og har været udnyttet kraftigt gennem historien. Linden springer ud sidst i april eller først i maj, men blomstringen finder sted først i juli. Småbladet lind er et stort træ med en flot krone. I juli blomstrer den med hvide duftende blomster i små kvaste. Småbladet lind er modstandsdygtigt over for frost og tørke og har et rodnet, som gør det stormsikkert. 

Blade, blomster og frugter
Bladene er skævt hjerteformede og savtakkede. Oversiden er glat og grøn, undersiden er grågrøn. Blomsterne er hvidgule. De sidder på en lang stilk, der vokser ud midt på et lille blad. Duften fra blomsterne tiltrækker insekter, som bestøver træet. Frugterne er små runde nødder, som sidder 3-4  sammen. Et lille blad, som tørrer i løbet af sommeren fungerer som en lille vinge, der hjælper frøene med at spredes i vinden.

Grønlandsk navn: Ammassak
Latinsk navn: Mallotus villosus
Engelsk navn: Capelin
Klasse: Fisk
Orden: Laksefisk
Familie:Lodder

Lodden eller ammassætten er udbredt overalt i de arktiske områder, og den gyder på lavt vand ved Grønlands vest- og østkyst mod nord til henholdsvis Uummannaq og Ammassalik. Fisken lever i de frie vandmasser i stimer ned til ca. 300 meters dybde.

Kendetegn
Ammassætten er slank med et spidst hoved, stort overbid og en lille fedtfinne. Den er sølvskinnende med mørke eller grønlig ryg og en lang, lys sidelinie.

Føde
Ammassættens føde består af dyreplankton, krebsdyr, orme og småfisk. Den er selv en vigtig fødekilde for mange andre grønlandske dyr.

Latinsk navn: Uria aalge
Engelsk navn: Common murre
Tysk navn: Trottellumme
Svensk navn: Sillgrissla
Norsk navn: Lomvi
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Alkefugle

Uden for yngletiden er lomvien en talrig fugl i danske farvande. Fra slutningen af juli til februar er der mindst 200.000 lomvier i de danske farvande. Lomvien dykker dybt ned og fanger fisk på 30-40 meter vand. Lomvier lægger kun ét æg om året, men de kan blive mere end 30 år gamle.

Kendetegn
Lomvien er en alkefugl med et brunsort hoved og ryg og hvid underside. Den har et langt og spidst næb. I flugten stikker fødderne længere bagud end halen.

Føde
Lomviens føde er især fisk, mest tobis og brisling.

Latinsk navn: Lynx lynx
Engelsk navn: Eurasian lynx
Tysk navn: Eurasischer Luchs
Svensk navn: Lodjur
Norsk navn: Gaupe
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Kattedyr

Grønlandsk navn: Sikannertooq
Latinsk navn: Nebria rufescens
Engelsk navn:Ground Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Løbebiller

I SV- og V-Grønland findes flere arter af løbebiller. De lever på sandede eller stenede fjordkyster, og langs elvbredder og bække med frodig plantevækst. Løbebillerne kan overvintre både som larver og som voksne.

Kendetegn
Løbebiller er mørke, blanke og ofte metalskinnende biller med lange, sorte eller rødlige ben og dybt furede dækvinger.

Føde
Både voksne løbebiller og larverne er rovdyr.

Latinsk navn:Pelobates fuscus
Engelsk navn: Common spade-foot toad
Tysk navn:Knoblauchkröte
Svensk navn: Lökgroda
Norsk navn:Løkfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudsefrøer

FREDET

Løgfrøen findes i det meste af landet, men i meget små bestande. Frøen lever på dyrkede marker, enge og moser, men yngler ved vandhuller og småsøer med masser af solskin. Om dagen graver løgfrøen sig ned i jorden. Om natten søger den efter føde.

Kendetegn
Løgfrøer er lysegrå eller lysebrun med mørke pletter. Bugen er hvid. Løgfrøen kan genkendes på, at den i dagslys har lodrette pupiller i de store øjne. Hunnen er større end hannen. Løgfrøen har ingen kvækkeposer, så dens kvækken er meget svag. Løgfrøen kan lugte af hvidløg, hvis den føler sig truet.

Føde
Løgfrøen æder biller, insekter, orme, snegle og edderkopper.

Latinsk navn: Alliaria petiolata
Engelsk navn: Garlic Mustard
Tysk navn: Knoblauchsrauke
Svensk navn:Löktrav
Norsk navn: Løkurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Løgkarse er en 2-årig plante, som vokser på god muldjord i løvskove og krat i hele Danmark. Løgkarse blomstrer i maj-juni. Den kendes især på bladenes kraftige lugt af løg.

Blade, blomster og frugter
Bladene er hjerte-formede med store takker. Nederst ved roden har løgkarse en krans af nyreformede blade med lange stilke. Hver blomst har 4 hvide kronblade. De sidder to og to over for hinanden, så de danner et lille kors. Løgkarse tiltrækker kålsommerfugle, som lægger æg på bladene.

Latinsk navn: Hyla arborea
Engelsk navn: Treefrog
Tysk navn:Laubfrosch
Svensk navn: Lövgroda
Norsk navn:Løvfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Løvfrøer

FREDET

Løvfrøen er vores mindste frø. Den lever det meste af sit liv i træer og buske. Den er mest fremme om natten. Løvfrøen er totalfredet. Man må ikke indsamle løvfrøer eller dens æg og haletudser.

Kendetegn
Løvfrøen kendes især på den lyse grønne farve, den mørke stribe gennem øjet og ned over forbenet samt den lyse underside. Løvfrøen er dog i nogen grad i stand til at skifte farve efter omgivelserne, så man kan fx træffe brunlige og gullige løvfrøer.

Føde
Løvfrøen spiser insekter, som den fanger i de træer og buske, den kravler rundt i. Løvfrøer spiser en del insekter, som andre dyr undgår, fordi de stikker eller smager dårligt. På den måde har løvfrøen rigelig føde.

Latinsk navn: Phylloscopus trochilus 
Engelsk navn: Willow warbler
Tysk navn: Fitis
Svensk navn: Lövsångare
Norsk navn:Løvsanger
Klasse: Fugle  Orden:Spurvefugle  Familie:Sangere

Løvsangeren er en af de almindeligste yngle­fugle i Danmark. Om foråret og om efteråret kommer store flokke af løvsangere på træk gennem Danmark. Den kan være svær at få øje på, fordi den er en lille fugl, som falder i ét med træerne. Men den høres meget tydeligt om foråret og om sommeren. Løvsangerne overvintrer i tropiske områder i Afrika.

Kendetegn
Løvsangeren kendes på sin slanke krop, de tynde, lyse ben og det tynde, spidse næb. Farven er gulgrøn og gulbrun. Løvsangeren kan være vanskelig at skelne fra gransangeren.

Føde
Løvsangeren er konstant på jagt efter insekter og larver mellem træernes blade. Den færdes længere nede i trækronerne end gransangeren.

Latinsk navn: Tripleurospermum inodorum
Engelsk navn:Scentless mayweed
Tysk navn: Geruchlose Kamille
Svensk navn: Baldersbrå
Norsk navn:Balderbrå
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Lugtløs kamille er indført til Danmark, hvor den i dag er meget almindelig. Urten vokser over hele landet på marker, agerjord, strandbredder, i klitter, vejkanter og i det åbne kulturlandskab.

Stængel og blade
Lugtløs kamille er en opret og grenet urt med glatte, grønne stængler. Bladene er dobbelt eller flere gange fjernsitdelte med smalle og spidse bladflige.

Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i kurve i enden af stænglerne. Kurvene består af 12-20 hvide, tungeformede randblomster samt talrige gule skiveblomster. Lugtløs kamilles frugt er en lille og let nød med et frø, der spredes med vinden. Hver plante danner rigtig mange frugter.