Latinsk navn: Ononis spinosa
Engelsk navn: Common restharrow, Spiny restharrow
Tysk navn: Dornige Hauhechel
Svensk navn: Åsnetörne
Norsk navn:Tornbeinurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Markkrageklo er en halvbusk, der vokser på tør bund langs vejkanter, på skrænter og græsland. Planten er almindelig i det meste af Danmark. I Nord- og Vestjylland ses den hist og her. 

Blade og stængel
Planten er nedliggende til opstigende og har ofte rodslående stængler, der er seje. Langs stænglerne er der kirtelhår og for det meste bløde torne. Bladene er 3-koblede eller hele. Småbladene er ovale og har savtakket rand, mens akselbladene er store og er vokset sammen med bladstilken. 

Blomster og frugter
Blomsterne har ærtekrone, der er rødviolet og 1-2 cm lang. De sidder parvis eller enkeltvis i bladhjørnerne. Frugten er en lille, 1-2-frøet bælg, der er skjult i det 5-tandede bæger. 

Latinsk navn: Microtus agrestis
Engelsk navn: Field vole
Tysk navn: Erdmaus
Svensk navn:Åkersork
Norsk navn:Markmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus

Markmus kaldes også almindelig markmus eller nordmarkmus. Det er den mest almindelige mus i Danmark, og den findes i det meste af landet. Markmusen lever i det åbne land på heder, enge, overdrev og i lysninger i skoven med urter og græs. Markmus lever i gange under jorden eller veksler i den tætte bevoksning.

Kendetegn
Markmusen er en gråbrun studsmus. Den kendes på sin korte hale, de korte ben og de små, korte ører. Markmus løber med små, korte skridt og piler afsted på jorden.

Føde
Markmusen lever mest af græs, men den spiser også friske blade, stængler fra urter, siv og bark fra unge træer.

Latinsk navn: Anthus campestris
Engelsk navn: Tawny Pipit
Tysk navn: Brachpieper
Svensk navn: Fältpiplärka
Norsk navn: Markpiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Pibere og vipstjerter

Markpiberen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den lever i åbne sandede klitområder og heder ved kysten med spredte buske og lav vegetation. Markpiberen optræder også som fåtallig trækgæst i april-maj og august-september.

Kendetegn
Markpiberen er en stor, slank piber med en lys, ustribet sandfarvet underside og en gulbrun-gråbrun, svagtplettet overside. Arten har lange ben og lang hale, gulhvid øjenbrynsstribe og kort mørk skægstribe. Markpiberen vipper med halen, når den går på jorden og søger føde.

Føde
Føden består af græshopper, orme, larver, sommerfugle og andre insekter og smådyr. Om vinteren æder markpibere også frø.

Latinsk navn: Odontites vernus
Engelsk navn: Red Bartsia
Tysk navn: Frühlings-Zahntrost
Svensk navn: Åkerrödtoppa
Norsk navn:Åkerrødtopp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Markrødtop er en enårig urt, der forekommer almindeligt i hele Danmark. Urten vokser på åben bund på dyrket jord, på strandenge, enge, græsland, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Markrødtop er ofte rødlig med spinkel stængel. Bladene er modsatte og lancetformede med takket rand. 

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en meget ensidig klase af blegrøde, dunede blomster. De kan i få tilfælde ses hvidlige. Blomsten har klokkeformet, 4-fliget bæger samt læbeformet krone. Kronen har lang, hvælvet overlæbe. Frugten er en kapsel. 

Latinsk navn: Geotrupes spiniger
Engelsk navn: Geotrupes spiniger
Tysk navn: Gemeine mistkäfer
Svensk navn: Sandtordyvel
Norsk navn: Sandtordivel
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser

Marksskarnbassen findes på åbne levesteder som marker, overdrev og enge med frisk gødning fra græssende køer eller heste.

Kendetegn
Markskarnbassen er en stor og kraftig skarnbasse. Den er sort og skinnende med blåt, violet eller grønt metalskær og længdestribede dækvinger. Billens ben er dækket af torne, og antennerne ender i en vifte.

Føde
Både de voksne skarnbasser og larverne lever af gødning. 

Latinsk navn: Phocoena phocoena
Engelsk navn: Harbour Porpoise
Tysk navn: Gewöhnlicher Schweinswal
Svensk navn: Vanlig tumlare
Norsk navn: Nise
Klasse: Pattedyr;Orden: Hvaler ;Familie: Marsvin

FREDET

Marsvinet er den mest almindeligt hval i de danske farvande. Den kan ses hele året ved de fleste kyster og lavvandede havområder. Der findes ca.300.000 marsvin i Danmark. Hunnen vender hvert år tilbage til det samme sted for at føde og derefter parre sig.

Kendetegn
Marsvinet er en lille hval med en blåsort overside, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekanten og ca. 20 cm. høj. Marsvinet har en blåsort stribe fra munden til luffen. Hunnen er lidt større end hannen.

Føde
Marsvin søger føde i småflokke på 10-20 marsvin. Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr.

Latinsk navn: Phocoena phocoena
Grønlandsk navn: Niisa
Engelsk navn:Harbour Porpoise; Common Porpoise
Klasse:Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Marsvin

Marsvinet eller tumleren er ret almindelig ved Grønland, især langs sydøstkysten og på vestkysten nordover til Disko Bugt. Der er flest marsvin ved Grønland om sommeren, men de forekommer hele året. Marsvin lever normalt alene eller i små flokke.

Kendetegn
Marsvinet er den mindste hval i Grønland. Den har blåsort overside, finner, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekantet og ca. 20 cm høj. Marsvinet har desuden en blåsort stribe fra munden til luffen.

Føde
Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr. De stigende havtemperaturer har givet bedre betingelser for torskene, som nu er marsvinenes vigtigste føde.

Latinsk navn: Epilobium lactiflorum
Engelsk navn: Milkflower willowherb
Tysk navn:Milchweissblühendes Weidenröschen
Svensk navn: Mjölkdunört
Norsk navn: Hvitmjølke
Klasse:Tokimbladede
Orden: Myrteordenen
Familie:Natlysfamilien

Latinsk navn: Taraxacum officinale
Engelsk navn: Dandelion
Tysk navn: Löwenzahn
Svensk navn: Maskrosor
Norsk navn:Løvetann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Fandens mælkebøtte eller løvetand er en meget almindelig og vidt udbredt urt i Danmark. Den vokser langs veje, på overdrev, i haver, mellem brosten og fortovsfliser i byer, på marker, enge, i klitter og på strandenge.

Stængel og blade
Mælkebøttens blade er samlet i en roset tæt ved jorden. Bladene er høvlformede med nedadvendte, spidse flige. Stænglen er hul og bladløs. Mælkebøtter indeholder desuden en hvid, mælkeagtig plantesaft.

Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i store, gule og enlige blomsterkurve. Enkeltblomsterne har tungeformede kroner. Plantens frugt er en nød med et langt næb og en krans af fnokstråler. Mælkebøttens frugter befrugtes dog ikke, da urten er selvbestøver og udvikler kloner.

Grønlandsk navn: Isunngarsuaq
Latinsk navn:Stercorarius pomarinus
Engelsk navn: Pomarine Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Kjover

Mellemkjove er en almindelig sommer- og trækgæst overalt i de grønlandske farvande i juni-oktober. Fuglen er dog mest almindelig i V-Grønland fra Nuuk til Uummannaq. Mellemkjoven yngler ikke i Grønland.

Kendetegn
Mellemkjoven har forlængede midterste halefjer, der er snoede og kølleformede. Derudover kan den kendes på de lyse vingefelter. Mellemkjoven findes både i en lys og en mørk form.

Føde
I yngletiden æder mellemkjoverne, som lever i NØ-Grønland, lemminger, mens de uden for yngletiden lever af fisk, som de ofte stjæler fra andre havfugle.

Latinsk navn: Adscita statices
Engelsk navn:Green forester
Tysk navn: Ampfer-Grünwidderchen
Svensk navn:Almänn metallvingesvärmare
Norsk navn: Grøn matallsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Køllesværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Metalvinge kaldes også for grøn køllesværmer. Sommerfuglen lever på overdrev, heder, brakmarker, enge og i skovlysninger. Metalvingen er almindelig i Jylland, men findes kun spredt i resten af landet. 

Kendetegn
Metalvinge er en lille sommerfugl med metalskinnende, mørkegrønne forvinger. Larverne er gule eller lysegrønne med rødbrune striber på siden og sorte pletter.

Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i mange forskellige blomster. Larverne lever af blade fra planten rødknæ og andre syre-planter.

Latinsk navn:Chrysosplénium alternifólium
Engelsk navn:Golden-saxifrage
Tysk navn: Milzkräuter
Svensk navn:Gullpudror
Norsk navn: Maigull
Gruppe: Urter 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Rosenordenen 
Familie: Stenbrækfamilien

Almindelig milturt vokser i løvskove samt ved fugtige bredder og i moser og enge. Planten breder sig med krybende jordstængler, og den kan danne tætte tæpper. Milturt trives godt på skyggefulde, kølige steder.

Blade
Små nyreformede blade med rundtakket bladrand. Bladene sidder på en lang stilk.

Frugter og blomster
De små gule blomster har 4 kronblade. De er placerede i små kvaste. Støttebladene under blomsterne er også gule.

Latinsk navn: Mustela vison
Engelsk navn: American mink
Tysk navn: Mink
Svensk navn:Mink
Norsk navn: Mink
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien

Mink blev importeret til pelsfarme i Europa i 1920’erne og 30’erne. Det er undslupne mink fra minkfarme, som nu udgør de fritlevende bestande. Danske mink blev slået ned under coronakrisen i 2020-21. Nogle minkfarme fortsætter dog driften.

Kendetegn
Minken har et kort, spidst hoved, korte ben og en lang, tynd krop. Pelsen er som regel mørkebrun med hvide felter på strube og hals. Minken har svømmehud mellem de inderste tåled og forveksles ofte med odder og ilder.

Føde
Minkens føde består mest af fisk og fugle, små pattedyr, og krebs. Minken kan derfor være en trussel overfor vandfugle.

Latinsk navn: Prunus cerasifera
Engelsk navn: Cherry plum
Tysk navn:Kirschpflaume
Svensk navn: Körsbärsplommon
Norsk navn:Kirsebærplomme
Gruppe:Træer 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilein

Latinsk navn: Turdus viscivorus
Engelsk navn: Mistle thrush
Tysk navn: Misteldrossel
Svensk navn: Dubbeltrast
Norsk navn: Duetrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Misteldroslen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Der kommer dog også mange misteldrosler nordfra på træk gennem Danmark.

Kendetegn
Misteldroslen er den største af vore drosler. Den kendes fra andre drosler på de runde pletter på undersiden samt den lysere og mere grålige fjerdragt.

Føde
Misteldroslen søger sin føde på jorden. Om sommeren lever den især af orme, insekter og andre smådyr. Om efteråret og om vinteren lever den især af bær og frugter.

Grønlandsk navn:Unnaaleeraq
Latinsk navn:Culicoides sordidellus
Engelsk navn: Biting Midge
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Mitter

Mitter er små stikmyg, som mange steder kan optræde i stort antal. Der kendes fire arter af mitter fra Grønland. Den mest almindelige art er udbredt i V-Grønland mod nord til Disko Bugt. Larven lever på fugtig jordbund og i mudder.

Kendetegn
Mitter er meget små med plettede vinger, der holdes fladt over kroppen i hvile. Hannen har fjerformede antenner. Larverne er tynde og ormeagtige.

Føde
Hunnen suger ofte blod, mens hannen kun suger blomsternektar. Mitter har et ubehageligt stik/bid og sætter sig ofte ved øjne og ører.

Latinsk navn:Ceratopogonidae
Engelsk navn: Biting midges
Tysk navn: Gnitzen
Svensk navn: Svidknott
Norsk navn:Sviknott
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Myg

Mitter er små stikmyg, som mange steder kan optræde i uhyre stort antal. Som hos alle andre blodsugende myg er det kun hunnerne, der suger blod. I Danmark er der registreret over 40 forskellige arter. Mitter har et ubehageligt stik og bid, og hos mennesker sætter de sig ofte ved øjne. Mitter kan optræde i meget stort antal.

Føde
Hunnerne suger ofte blod, mens hannen suger blomsternektar.

Kendetegn
Mitter er meget små, og nogle arter har plettede vinger, som holdes fladt over kroppen, når de hviler. Hannen har fjerformede antenner.

Latinsk navn:Vaccinium uliginosum
Engelsk navn: Blog blueberry, Blog bilberry
Tysk navn: Rauschbeere
Svensk navn:Odon
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Løvfældende
Familie: Lyngfamilien

Mosebølle er en lav, dværgbusk, der vokser på fugtig bund i moser, på heder og i skove. Planten er ret almindelig i det nordvestlige Jylland, men den findes mere sjældent i resten af landet. Mosebølle breder sig med underjordiske udløbere og danner ofte tætte krat. Grenene er brune.

Blade, blomster og frugter
Bladene er 10-25 mm. lange med et fint netmønster. De er blågrønne, helrandede og kan have et rødbrunt skær ved kanten. Blomsterne er hvide, lyserøde eller røde og krukkeformede med en lang stilk. Bærrene er blåduggede og let aflange og hænger alene eller ganske få sammen.

Latinsk navn: Arvicola terrestris (amphibius)
Engelsk navn: European water vole
Tysk navn: Ostschermaus
Svensk navn:Vattensork
Norsk navn: Vånd
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus

Mosegrisen kaldes også for vandrotte. Den lever især på fugtige steder, men kan også træffes langt fra vandløb og søer. Mosegrisen findes i alle egne af Danmark men mangler på de fleste øer, også fx Bornholm og Lolland-Falster.

Kendetegn
Mosegrisen er en studsmus og i familie med markmus og rødmus. Den har korte ben og kort hale. Ørerne er skjult i pelsen. Pelsen er mørkebrun eller næsten sort.

Føde
Mosegrise lever næsten udelukkende af planteføde, især unge skud af vandplanter og planter langs søbredder. Mosegrisen æder også rødder af træer og buske samt rodfrugter. De kan derfor gøre stor skade på dyrkede arealer.

Latinsk navn:Asio flammeus
Engelsk navn: Short-eared Owl
Tysk navn: Sumpfohreule
Svensk navn: Jorduggla
Norsk navn: Jordugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie:Uglefamilien

Mosehornuglen ses i Danmark især som trækfugl, enten på vej mellem ynglepladser i Nordøsteuropa og overvintringspladser i Sydeuropa eller for at overvintre i Danmark. Der findes dog også få ynglende mosehornugler i Danmark. 

Kendetegn
Mosehornuglen er en lille ugle. Den har kun få, små fjerhorn, som rejses, når den er på vagt.

Føde
Mosehornuglen lever især af s må gnavere, men den kan også fange småfugle og insekter.