Af Jørgen Steen
Grønlandsk kokleare
Grønlandsk navn: Qunguleq
Latinsk navn: Cochlearia groenlandica
Engelsk navn: Common Scurvy-grass
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien
Grønlandsk kokleare vokser især ved kysten på strandbredder og strandenge samt ved fuglefjelde og bebyggelse. Planten vokser sjældent i snelejer og på flydejord.
Stængel og blade
Stænglen er grenet med bladroset og enkelte, aflange stængelblade. Rosetbladene er langstilkede, glatte og nyre- eller ægformede. Bladene indeholder C-vitamin.
Blomster og frugter
Koklearens blomster er små og hvide med fire kronblade. Urten sætter først blomster andet år. Skulpen er aflang til kugleformet.
Fakta
- Voksested: Fjeldet
- Normalt toårig
- Højde: 5-30 cm
- Blade: Nyre- og ægformede, aflange
- Blomstrer: Juni-juli
- Frugt: Skulper med 8-12 frø