Af Jørgen Steen
Strand-kamille
Grønlandsk navn: Qaqortukulooq
Latinsk navn: Tripleurospermum maritimum
Engelsk navn: Sea Mayweed
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Strand-kamille vokser i byer og bygder i S-Grønland.
Stængel og blade
Strand-kamille er en nedliggende til opret urt med grenede og rødbrune stængler. Bladene sidder spredt, er kødfulde og 2-3 gange fjersnitdelte med smalle, linieformede flige.
Blomster
Strand-kamille bærer store kurvblomster. De består af hvide, tungeformede randblomster og gule, rørformede skiveblomster.
Fakta
- Voksested: Fjeldet
- To- eller flerårig
- Højde: 10-60 cm
- Blade: Fjersnitdelte
- Blomstrer: Juni-september
- Frugt: Nød med 1 frø