Af Jørgen Steen
Alpe-tjærenellike
Grønlandsk navn: Tunguarnitsoq
Latinsk navn: Viscaria alpina
Engelsk navn: Red Alpine, Campion
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien
Alpe-tjærenellike vokser i tørre heder og krat, klippesprækker, fjeldmarker og urtelier. Urten findes SV- og SØ-Grønland.
Stængel og blade
Plantens blade er ustilkede, glatte og linie- eller lancetformede. Ved grunden er de samlet i en bladroset. Stængelbladene sidder parvis modsatte overfor hinanden. Stænglen er glat og violet.
Blomster
Alpe-tjærenellikens blomster er lyserøde til violette og består af fem dybt kløftede kronblade. Blomsterstanden er en tæt klase.
Fakta
- Voksested: Fjeldet
- Flerårig
- Højde: 10-25 cm
- Blade: Linie- eller lancetformede
- Blomstrer: Juni-juli
- Frugt: Kapsel med frø