Isprikfisk
Grønlandsk navn: Alanngialasoq 
Latinsk navn: Benthosema glaciale 
Engelsk navn: Glacier Lanternfish 
Klasse: Fisk
Orden: Prikfisk 
Familie: Prikfisk 
Ved Grønland lever isprikfisken i Davisstrædet og ved vestkysten mod nord til Upernavik. Fisken lever pelagisk på indtil 1.500 meters dybde. Isprikfisken er meget talrig, og den er derfor en vigtig fødekilde for andre fisk. 
Kendetegn 
Isprikfisk er slanke, aflange og sølvskinnende fisk med en høj rygfinne og en lille fedtfinne. Basis af gatfinnen er længere end rygfinnen. Isprikfisk har desuden store øjne og lysorganer på hovedet og under sidelinien. Overkæbens bagende er bred. 
Føde
Isprikfiskens føde består især af vandlopper og lyskrebs.
Fakta
- Levested: Hav
 - Længde: Op til 10-12 cm
 - Æg: 160-2.000
 - Gyder: Forår eller sommer
 - Kønsmoden efter ca. 2 år ved en længde på 3-5 cm
 - Maks. levealder: 8 år
 
Vidste du det?
Isprikfisk foretager lodrette døgnvandringer efter føden. Derfor findes den nær overfladen om natten og på dybere vand om dagen.
Fakta
- Levested: Hav
 - Længde: Op til 10-12 cm
 - Æg: 160-2.000
 - Gyder: Forår eller sommer
 - Kønsmoden efter ca. 2 år ved en længde på 3-5 cm
 - Maks. levealder: 8 år
 
Vidste du det?
Isprikfisk foretager lodrette døgnvandringer efter føden. Derfor findes den nær overfladen om natten og på dybere vand om dagen.