Skip to main content
Af Jørgen Steen

Skælrod

Latinsk navn: Lathraea squamaria 
Engelsk navn: Common toothwort
Tysk navn: Gewöhnliche Schuppenwurz
Svensk navn: Vätteros
Norsk navn: Skjellrot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladede
Orden: Maskeblomstordenen
Familie: Gyvelkvælerfamilien

Skælrod er en sjælden plante, som snylter på rødder af træer og buske. Den trives i gamle, fugtige og næringsrige løvskove eller krat med god muldjord. I Danmark findes skælrod især i den østlige del af landet. Den kan være svær at opdage, fordi den lever skjult under jorden det meste af året. Her har den en tyk, forgrenet jordstængel, hvor der sidder mange små, lyse skælformede blade., som har givet planten navnet skælrod. Skællene sidder dog ikke på plantens rødder, men på dens underjordiske stængler.

Skælrod kan vokse sammen med fx hassel, el og bøg, der sender vand og opløste stoffer op fra rødderne. I april og maj kan man se skælroden over jorden. Den bliver ofte omkring 10 til 20 centimeter høj og har en tæt klase af hvidlige, lyserøde, rødlige eller svagt violette blomster. Blomsterne bestøves blandt andet af humlebier. Senere dannes en kapsel med frø.

Skælrod © Naturporten - Kirsten Hjørne

Fakta

Voksesteder: Næringsrige løvskove
Flerårig
Højde: 10-20 cm
Rod: Jordstængel med skæl
Blade: Ingen blade - men små skæl
Blomstrer: April-maj
Frugt: Kapsel med frø

Vidste du det?

De fleste grønne planter har det grønne stof klorofyl. Med klorofyl kan planten bruge sollys til at lave fotosyntese. Skælrod mangler næsten helt klorofyl og kan derfor ikke selv fremstille næring og vokse. Det betyder, at den er helt afhængig af en værtsplante, som den tager vand og næringsstoffer fra. Skælrod kan bruge op til ti år på at vokse under jorden, før den blomstrer første gang.