Latinsk navn: Mustela putorius Engelsk navn: European polecat Klasse: Pattedyr Orden: Rovdyr Familie: Mårfamilien
Ilderen findes i det meste af Danmark bortset fra nogle småøer samt Bornholm, Lolland, Falster og Møn. Ilderen lever, hvor der er tilstrækkeligt med byttedyr. Det betyder ikke så meget, om levestedet er skov, mark eller langs sø og vandløb.
Kendetegn Ilderen kendes fra andre mårdyr på den sort/hvide ansigtsmaske. Ilderen er desuden meget mørkere på undersiden end på oversiden.
Føde Ilderen spiser mange små gnavere, frøer og tudser. Men den tager også harekillinger, fugle, æg, fisk og krybdyr. Ilderen jager som regel om natten.
Ilderen skaffer sig frisk mad om vinteren ved fx at samle forråd af frøer og tudser, som den bider rygmarven over på. Derved bliver dyrene lamme, og de kan holde sig friske indtil ilderen vil æde dem.
Fakta
Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
Længde: 30-45 cm
Vægt (han): 0,7-1.5 kg
Vægt (hun): 0,5-0,8 kg
Kuldstørrelse: 4-6
Antal kuld: 1
Drægtighed: 40 dage
Vidste du det?