Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner
Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger varme havstrømme, fx Golfstrømmen, længere mord nord. Der er ofte set delfiner lange den norske vestkyst, og med mellemrum kan de observeres i de indre danske farvande.
Kendetegn Almindelig delfin er en slank delfin med et tydeligt næb. Rygsiden er brun eller sort, mens bugsiden er hvidlig. På siderne har den grå eller gulbrune striber. Almindelig delfin kan forveksles med øresvin eller hvidskæving.
Føde Almindelig delfin æder især blæksprutter og stimefisk. På sin jagt efter føde kan den dykke 280 m og være neddykket i op til otte minutter.
Almindelig delfin lever ofte i flokke, som kan rumme flere hundrede og i sjældne tilfælde flere tusinde dyr. Delfinerne samles tæt i flokkene, når der er fare på færde.
Fakta
Levesteder: Kyst og hav
Længde: 200-250 cm
Vægt: 70-135 kg
Kuldstørrelse: 1
Antal kuld: 1
Drægtighed: 10-11 måneder
Vidste du det?
Almindelig delfin lever ofte i flokke, som kan rumme flere hundrede og i sjældne tilfælde flere tusinde dyr. Delfinerne samles tæt i flokkene, når der er fare på færde.