Skip to main content
Af Jørgen Steen

Tangloppe

Engelsk navn: Gammarus locusta
Tysk navn: Meer-Flohkrebs
Svensk navn: Tångmärla
Norsk navn: Tangloppe
Klasse: Storkrebs
Orden: Tanglopper
Familie: Gammaridae

Tanglopper er almindelige ved de danske kyster, også i brakvand. Arten kaldes derfor også brakvandstangloppe. Tanglopper ses ofte i stort tal mellem opskyllede havalger på stranden.

Kendetegn
Tanglopper er gråbeige eller grønlige med sorte øjne, lange følehorn og lange ben. Kroppen er krum, sammentrykt og leddelt. De har tre par svømmeben og tre par springben på bagkroppen. Hunnen er mindre end hannen og bærer en rugepose under forkroppen. 

Føde
Tanglopper lever af små insekter, vandplanter, detritus, ådsler og sårede eller halvrådne fisk. 

Tangloppe © Naturporten - Kirsten Hjørne

Fakta

  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde (hannen): Op til 3 mm

Vidste du det?

Parringen hos tanglopper finder sted lige efter hunnens hudskifte. Den større han rider derfor rundt oven på hunnen i lang tid inden selve parringen, mens han sørger for mad til hunnen. Efter hudskiftet befrugter hannen æggene i hunnens rugehule.

Aktivitetsark

Livet i fjorden A3-print