Grønlandsk navn: Ivigaq nooqutarissoq
Latinsk navn:Agrostis mertensii
Engelsk navn:Northern Bentgrass
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

I Grønland findes fjeld-hvene i heder, urtelier og på skrænter. Græssen vokser i tætte tuer, uden udløbere.

Strå, blade og blomster
Fjeld-hvene har oprette strå med 1-2 knæ og flade blade, der er ru på oversiden. Blomsterstanden er en åben, udbredt top med opadrettede, tynde grene. Toppen er brunlig og består af 3 mm store 1-blomstrede småaks med dækblad og tynd, udragende stak.

Grønlandsk navn: Karsi qaqqarmiu
Latinsk navn: Cardamine bellidifolia
Engelsk navn: Alpine Bittercress
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Fjeldkarse vokser på grus i klipper, snelejer, urer og på fjeldmark. Planten findes i hele Grønland, sydpå dog mest i høje fjelde.

Stængel og blade
Planten har en roset med glatte, langstilkede og ovale eller ægformede blade samt ingen eller få stængelblade. Stænglen er grenet.

Blomster og frugter
Blomsterne er hvide med fire kronblade og rødviolette bægerblade. Der er 1-5 blomster samlet i hver klasse. Frugterne er lange, oprette skulper. De åbner sig med to klapper, hvorved frøene slynges ud.

Grønlandsk navn: Kimmernakuluut
Latinsk navn: Streptopus amplexifolius
Engelsk navn: Klapbladet Snoet stilk;
Watermelon berry
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Aspargesordenen
Familie: Konvalfamilien

Fjeldkonval vokser i SV-Grønland i urtelier, fugtige pilekrat og enge. Fjeldkonvalen er Grønlands eneste konval og er en af ​​de højeste blomsterplanter på øen.

Stængel og blade
Bladene sidder spredt, er hjerteformede og omslutter stænglen.

Blomster og frugter
Blomsterne er bleggrønne, langstilkede og klokkeformede med fire flyve. De hænger skjult under et blad. Hver blomst udvikler sig til et ovalt, orangerødt bær.

Grønlandsk navn: Kuanneq
Latinsk navn: Angelica archangelica
Engelsk navn: Angelica
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Fjeld-kvan vokser i fugtige og frodige urtelier og i pilekrat langs flodbrinker, kilder og bække.

Stængel og blade
Kvan har fjersnitdelte blade med ægformede måblade, der er savtakkede og glatte. Stænglen er tyk, glat og rødlig med opustede bladskeder. I Grønland spiser man de spæde stængler.

Blomster
Fjeld-kvanens blomster er grønlige og skærmformede. Småskærmene er 15-25 mm store og kugleformede. De er samlet i 10-20 cm store dobbeltskærme.

Grønlandsk navn: Kapinaluk
Latinsk navn: Sparganium hyperboreum
Engelsk navn:Northern Bur-reed
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Fjeld-pindsvineknop er almindelig i søer, damme og vandhuller. Stængel og blade Vandplante med opstigende stængel fra jordstængel på søbunden og 25-50 cm lange flydeblade, der er flade og linieformede.

Blomster og frugter
Blomsterstandene er hævet over vandet og består af 1-4 hunaks og ét endestillet, mindre hanaks. Stenfrugten er ægformet med et meget lille næb. Frøene spredes med vandet.

Grønlandsk navn: Qunersut
Latinsk navn:Diapensia lapponica
Engelsk navn:Lapland Diapensia
Gruppe: Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie:Fjeldprydfamilien

Fjeldpryd vokser på heder og i fjeldmark. Dværgbusken har mange tætsiddende grene, som danner tætte tuer eller puder.

Stængler, blade og blomster
Planten har stedsegrønne, små rosetblade. De er helrandede, læderagtige og tungeformede med tilbagebøjet spids. Stænglerne er røde og bærer enlige, hvide blomster. Hver blomst har fem kronblade, fem støvblade og fem gulgrønne bægerblade. Blomsterne er store i forhold til resten af planten.

Grønlandsk navn: Ivigaq qatsissormiu
Latinsk navn: Poa alpina
Engelsk navn: Alpine Meadow-grass
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Fjeld-rapgræs findes i utelier, pilekrat, snelejer, heder og på gødet bund. Græssen er småtuet. Stængel og blade Stænglerne er stift oprette med 1-2 knæ og 2-5 mm brede, tilspidsede blade. Stængelbladene er kortere end grundbladene.

Blomster
Blomsterstanden er en tæt, bred og rødlig til brunviolet top af småaks med 3-6 blomster hver.

Grønlandsk navn: Paarrnaqutit (Paarnat)
Latinsk navn: Empetrum hermaphroditum
Engelsk navn: Crowberry
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie:Lyngfamilien

Fjeld-revlingkaldes også sortebær, og de er meget almindelige i heder og moser, især i fugtige kystegne. Grene og blade Fjeld-revling er en forgrenet dværgbusk med tætsiddende, nåleformede og stedsegrønne blade.

Blomster og frugter
Buskens blomster er meget små, sortrøde og tvekønnede. De sidder i de øverste bladhjørner. Frugterne er store, sorte stenfrugter.

Grønlandsk navn: Terianniaasaq ersalittoq
Latinsk navn:Phleum alpinum
Engelsk navn:Alpine Timothy
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Fjeld-rottehalevokser i løse tuer i urtelier og krat i den sydlige del af Grønland. Strå og blade Fjeld-rottehale strå har to knæ og flade, græsgtige, linieformede blade.

Blomster
Blomsterstanden er en 2-3 cm lang, cylinderisk, tæt, violet dusk med 1-blomstrede småaks. Yderavnerne er lange, stivhårede på kølen og ender i udadbøjede brodspidser.

Grønlandsk navn: Sungaartorsuaq
Latinsk navn: Papaver radicatum
Engelsk navn: Arctic Poppy
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Valmuefamilien

Fjeld-valmue vokser i fjeldmarker overalt i Grønland, sydpå dog mest i de højeste fjeldområder. Planten danner ofte store tuer.

Stængel og blade
Urten er tæt håret med stive, oprette stængler og en bladroset af fligede blade. Hver stængel bærer én blomst.

Blomster og frugter
Fjeld-valmuens blomster har fire kronblade og er normalt gule. De kan også være hvide, orange eller rosa. Valmuens frugt er en stor, håret kapsel med et stjerneformet støvfang.

Grønlandsk navn:Niviugak qatsissormiu
Latinsk navn: Spilogona arctica
Engelsk navn: Spilogona arctica
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Egentlige fluer

I Grønland findes der 23 arter af fjeldfluer. De er mest talrige i S-, V- og SØ-Grønland. Larverne er rovdyr, som lever i fugtig jord.

Kendetegn
Fjeldfluer er ret små, mørke og børsteklædte.

Føde
De voksne fluer suger blod fra dyr og nektar i blomster. Larverne er rovdyr, der æder forskellige smådyr.

Grønlandsk navn:Eqaluk
Latinsk navn:Salvelinus alpinus
Engelsk navn: Arctic Char
Klasse: Fisk
Orden:Laksefisk
Familie:Laksefamilien

Fjeldørred er udbredt i hele det arktiske område og findes i ferskvand i N-Europa, N-Amerika og det nordlige Asien. I Grønland lever fisken overalt i elve og nær kysten - selv i de nordligste egne. Der findes både vandreformer, som lever i havet og kun gyder i ferskvand, og standformer, der lever hele livet i ferskvand.

Kendetegn
Fjeldørreden kan normalt kendes på de hvide forkanter på bryst-, bug- og gatfinnerne. Ellers varierer ørreden fra sølvblank med grågrøn ryg til mere mørk med gule eller røde pletter og hvidgul bug. I gydetiden er fiskens bug, nedre sider og finner dog røde.

Føde
Føden består af fisk, yngel, snegle, plankton, krebsdyr og insektlarver.

Grønlandsk navn: Aqisseq
Latinsk navn: Lagopus mutus
Engelsk navn: Rock Ptarmigan
Klasse: Fugle
Orden: Hønsefugle
Familie:Skovhøns

Fjeldrype lever og yngler i hele Grønland. Den yngler hyppigst i de mest frodige fjeldområder, men den træffes ikke i højfjeldet. Fjeldrypen er normalt en standfugl. De nordligste bestande trækker dog længere sydpå fra oktober til februar.

Kendetegn
Fjeldrypen er en hønsefugl, der skifter fjerdragt alt efter sæsonen. Om vinteren er fuglen helt hvid med sort hale, hvorimod den om sommeren er brun. Hannen er brunsort med gulbrune pletter, mens hunnen har brunsorte fjer med gule tværbånd. Vingerne er altid hvide.

Føde
Fjeldryper æder bær, skud og andre plantedele.

Grønlandsk navn:Umerluusaq
Latinsk navn:Dryas integrifolia
Engelsk navn:Mountain Avens
Gruppe: Træer og buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie:Rosenfamilien

Grønlandsk fjeldsimmer,som også kaldes rypelyng findes over hele Grønland i fjeldmarker og på tørre, grusede heder.

Grene, blade og blomster
Planten er lav og pudedannende med nedliggende grene og op til 6 cm høje blomsterstængler. Bladene er vintergrønne, læderagtige, glinsende på oversiden og hvidfiltede på undersiden. De sidder på korte stilke. Blomsterne er hvide med 7-9 kronblade, mange girfler og støvblade samt et rødt, håret bæger. Griflerne forlænges i frugtstadiet.

Grønlandsk navn:Palugaq
Latinsk navn: Gynaephora groenlandica
Engelsk navn: Arctic Woolly Bear Moth
Klasse:Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Børstespindere

Fjeldspinderen er udbredt i hele Grønland, mod syd dog kun i højfjeldet. Fjeldspinderen har en livscyklus på syv år, hvoraf de seks tilbringes som larve. Larven omgiver sig med et spind og overvintrer på tørre, vindudsatte steder. Den kan overleve ved temperaturer ned til -70 °C.

Kendetegn
Larvens pels er mørk, tæt og meget langhåret. De voksne insekter er ret store og behårede. Hunnen er tyk med reducerede vinger. Hannen har fjerformede antenner.

Føde
Larvens vigtigste foderplante er arktisk pil. Den voksne fjeldspinder indtager ikke føde.

Grønlandsk navn: Seernaq
Latinsk navn: Oxyria digyna
Engelsk navn: Mountain Sorrel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Skedeknæfamilien

I Grønland erfjeldsyre almindelig overalt. Planten vokser i snelejer, urtelier, urer, fugtige klipperevner og på heder.

Stængel og blade
Plantens stængler er glatte og rødlige. Ved jorden har planten en roset af langstilkede, nyreformede blade. De er glatte og grønne med rød kant. I Grønland bruges bladene som salat.

Blomster og frugter
Fjeld-valmuens blomster har fire kronblade og er normalt gule. De kan også være hvide, orange eller rosa. Valmuens frugt er en stor, håret kapsel med et stjerneformet støvfang.

Latinsk navn: Buteo lagopus
Engelsk navn: Rough-legged Buzzard/Hawk
Tysk navn: Raufussbussard
Svensk navn: Fisktärna
Norsk navn: Fjellvåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men er en ret almindelig træk- og vintergæst i hele landet. Fjeldvåger lever i store, åbne områder med marker, enge, moser, strandenge og heder. 

Kendetegn
Fjeldvågen er større, kraftigere og lysere end musvågen. Fjeldvåger har en mørk overside, et lyst hoved med mørke striber og et mørkt bug- eller brystskjold med lyse tværstriber. Halen er bred og hvid med sorte tværbånd, sorte vingespidser og mørk bagkant. Fjeldvåger kredser i luften med højt løftede vinger.

Føde
Fjeldvåger lever af markmus, mosegrise og ådsler. I yngleområdet æder rovfuglen især lemminger, fjeldrotter, gråsidemus og andre gnavere samt fugle.

Latinsk navn: Ptilota gunneri
Engelsk navn: Northern Sea Fe
Grønlandsk navn: Immap uiffaarn
Gruppe: Alger
Klasse: Rødalger

Fjertang er en rødalge, som findes almindeligt i den øverste del af den altid vanddækkede zone og ned til omkring 50 meters dybde.  Algen har ikke rødder, men den optager næring gennem løvets overflade. Fjertang sidder ofte fasthæftet på sten, klipper, muslingeskaller eller levende bunddyr.

Kendetegn
Fjertang kendes let på sit fint forgrenede, fjerformede løv.

Latinsk navn:Palaemon adsperus
Engelsk navn: Baltic prawn
Tysk navn: Ostseegarnele
Svensk navn:Vanlig tångräka
Norsk navn: Strendreke
Klasse:Storkrebs
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Ægte rejer

Fjordrejen er meget almindelig ved kyster i de indre danske farvande. Fjordrejer lever på lavt vand (1-3 meter) på bund med tang og ålegræs, ofte i beskyttede fjorde og vige.

Kendetegn
Fjordrejen er gennemsigtig, grålig eller gullig med sorte pletter. Farven kan dog variere meget alt efter levestedet, og man kan også se rødbrune eksemplarer. Fjordrejer kendes på deres savtakkede pandetorn og er ret små sammenlignet med andre rejer. Hunnen er større end hannen.

Føde
Fjordrejer lever af plankton, alger, orme, tanglopper, andre rejer og små krebsdyr samt ådsler. De søger føde om natten.

Latinsk navn: Sterna hirundo
Engelsk navn: Common tern
Tysk navn: Flussseeschwalbe
Svensk navn: Fisktärna
Norsk navn:Makrellterne
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Terner

Fjordternen er meget almindelig som træk- og ynglefugl i Danmark i april-oktober. Fjordternen lever og yngler både ved kyster og fjorde samt inde i landet ved søer og moser. Fuglen foretrækker dog lavvandede områder og småøer langs kysten. Fjordterner overvintrer sydpå.

Kendetegn
Fjordterner er hvide med grå overside og vinger, samt røde ben og orangerødt næb med sort spids. Nakken og panden - eller hætten - er også sort. Vingerne er lange, slanke og spidse, mens halen er smal og kløftet. Om vinteren får fjordternen mere hvid pande og gråsort næb.

Føde
Fjordternen lever af småfisk og krebsdyr, som den jager på lavt vand. Når fjordternen få øje på et bytte, styrtdykker den efter det.