Lav ranunkel

afJørgen Steen

Latinsk navn: Ranunculus repens
Engelsk navn: Creeping Buttercup
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Lav ranunkel er meget almindelig i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der vokser på fugtig bund på enge, dyrket land, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Lav ranunkel har krybende til opstigende stængler. Stænglerne kan være lange og fungerer som rodslående udløbere. Grundbladene er 3-delte, hårede og fligede med et tydeligt stilket midterafsnit. 

Blomster og frugter
Blomsterne er skinnende og gule med mange støvblade. Bægerbladene sidder tæt til kronen og består af 5 frie kronblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder.

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • Flerårig
  • Højde: 10-45 cm
  • Blomstrer: maj-juli
  • Frugt: nød
Vidste du det?
Lav ranunkel kan hurtigt sprede sig, da de lange, krybende stængler ofte slår nye rødder, og derved danner nye planter. 
Lav ranunkel - Ranunculus repens - Creeping Buttercup