Latinsk navn: Taraxacum officinale
Engelsk navn: Dandelion
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Fandens mælkebøtte eller løvetand er en meget almindelig og vidt udbredt urt i Danmark. Den vokser langs veje, på overdrev, i haver, mellem brosten og fortovsfliser i byer, på marker, enge, i klitter og på strandenge.

Stængel og blade
Mælkebøttens blade er samlet i en roset tæt ved jorden. Bladene er høvlformede med nedadvendte, spidse flige. Stænglen er hul og bladløs. Mælkebøtter indeholder desuden en hvid, mælkeagtig plantesaft.

Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i store, gule og enlige blomsterkurve. Enkeltblomsterne har tungeformede kroner. Plantens frugt er en nød med et langt næb og en krans af fnokstråler. Mælkebøttens frugter befrugtes dog ikke, da urten er selvbestøver og udvikler kloner.

Fandens mælkebøtte - Taraxacum officinale - Dandelion
Fakta
  • Voksesteder: Skoven, Det åbne land, Kyst og hav
  • Flerårig
  • Højde: 10-50 cm
  • Rod: Pælerod
  • Blade: Fjerfligede, høvlformede
  • Blomstrer: April-august
  • Frugt: Nød med fnok
Vidste du det?
Fandens mælkebøtte er meget besværlig at bekæmpe, da den formerer sig meget kraftigt med rodskud og løsrevne plantedele, der også kan danne nye planter. Derudover spredes frøene med vinden, idet frugten kan svæve på grundf af den hårformede fnok.