Rødstrubet lom
Latinsk navn: Gavia stellata
Engelsk navn: Red-throated loon
Klasse: Fugle
Orden: Lommer
Familie: Lommer
Rødstrubet lom er ret almindelig i Danmark, hvor den kan ses hele året, især som træk- og vintergæst. Trækket af fugle kommer til landet i september-oktober og forlader os igen til foråret. Ca. 100.000 lommer overvintrer hvert år i danske farvande, især vestpå. Lommen ses om sommeren, men den yngler ikke i landet.
Kendetegn
Den rødstrubede lom har en langstrakt krop med et tyndt næb, der er en smule opadbøjet. I yngledragten kan lommen især kendes på den karakteristiske rødbrune strube samt det grå hoved og hals med sort-hvide striber. Oversiden er brunlig med lyse pletter, og bugen er lys. Om vinteren har fuglen en grå overside med lyse pletter og en hvid bug. Kønnene er ens.
Føde
Rødstrubet lom lever af især fisk, men de tager også krebsdyr, muslinger, snegle og orme.

- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 106-116 cm
- Længde: 50-69 cm
- Vægt (han): 1750 g
- Vægt (hun): 1550 g
- Maks. levealder: 23 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 26-28 dage
- Ungetid: 43 dage