Havørn
Latinsk navn: Haliaeetus albicilla
Engelsk navn: White-tailed Eagle
Klasse: Fugle
Orden: Rovfugle
Familie: Høgefugle
Havørnen kan ses året rundt i Danmark, især i den østlige del af landet, og den er efterhånden almindeligt udbredt efter en tidligere stor tilbagegang. Havørnen yngler i Danmark i høje træer nær kyster, fjorde eller større søer med masser af føde.
Kendetegn
Havørnen er brun og spraglet med lysere hoved samt et kraftigt, gult næb. Hos unge fugle er halen brun med sorte aftegninger, mens de voksne fugles er hvid med eller uden sorte aftegninger. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Hunnen er størst.
Føde
Havørne æder fisk, fugle og ådsler. Ørnen angriber fra luften og trætter sit bytte ned eller drukner det, hvorefter den flyver bort med det.
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 200-260 cm
- Længde: 70-100 cm
- Vægt (han): 3100-5500 g
- Vægt (hun): 4100-7000 g
- Maks. levealder: 40 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 36-42 dage
- Ungetid: 70-75 dage