Latinsk navn: Strepsiptera
Engelsk navn: Twisted Wing
Klasse: Insekter
Orden: Viftevinger

Viftevinger er små insekter, hvor larven og hunnen snylter på andre insekter som cikader, bier eller hvepse. Der findes kun få arter af viftevinger i Danmark. Hunnen lever inde i værten med bagkroppen stikkende ud. Hannen flyver rundt og søger efter hunner. Han dør efter parringen og lever kun nogle få timer eller få dage. 

Kendetegn
Hunnen har hverken ben, vinger, øjne eller antenner og ligner en brun larve med orangebrunt hoved. Hannen er sort eller mørkebrun og har kraftige antenner, facetøjne og store, klare bagvinger. Hannens forvinger er omdannet til svingkøller.

Føde
Larver og hunner snylter og lever af værtsdyrets blodvæske, som optages gennem huden. Hannen tager ikke føde til sig. 

Viftevinger - Strepsiptera - Twisted Wing
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Længde (hun): 5-6 mm
  • Længde (han): 3-4 mm
  • Vingefang (han): 5-6 mm
Vidste du det?
Hunnen udsender duftstoffer, som tiltrækker hanner. Parringen foregår ved, at hannen borer sin bagkrop ind i værtens bagkrop og ind i hunnen. Æggene befrugtes og klækkes inde i hunnen. Larverne kravler ud af værten og forsøger at finde en ny vært, som de kan snylte på.