Manna-sødgræs
Latinsk navn: Glyceria fluitans
Engelsk navn: Floating sweet-grass, Water-mannagrass
Tysk navn: Flutender Schwaden
Svensk navn: Mannagräs
Norsk navn: Mannasøtgress
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien
Manna-sødgræs er en flerårig græsart, der vokser på meget fugtig jord og i lavt vand. I Danmark er den almindelig langs grøfter, vandløb, søbredder og på våde enge.
Kendetegn
Planten kan blive omkring 1 meter høj. Dens strå ligger ofte ned langs jorden, men de kan rejse sig i spidsen. Når manna-sødgræs vokser i stille vand, kan de lange, smalle blade flyde på vandoverfladen. Som andre græsser har planten knæ på strået. Bladene er flade, lysegrønne og har en tydelig midterribbe. Manna-sødgræs blomstrer især i juni og juli. Blomsterne sidder i mange småaks, som tilsammen danner en løs top øverst på strået. Græssernes blomster De bestøves normalt af vinden. Manna-sødgræs danner senere små frugter med frø.
Navnet manna skyldes frøene, der har en sødlig smag. Tidligere blev manna brugt i madlavning, bl.a. til grød eller gryn.
Fakta
Voksesteder: Langs vandløb, søbredder, grøfter, våde enge
Højde: Op til 100 cm
Flerårig
Blomstrer i juni-juli
Frugt: Frø
Vidste du det?
Jorden ved en grøft eller søbred kan mangle ilt, fordi vand fylder porerne mellem jordens små korn. Manna-sødgræs kan alligevel leve her. Den har trævlede rødder, underjordiske udløbere og skud, der kan slå rod, når de ligger ned mod den fugtige bund. På den måde kan planten brede sig og holde fast i bredden. De tætte rødder er med til at binde jord og mudder, så det ikke så let skylles væk, når vandet stiger eller strømmer forbi.
