Skip to main content
Af Jørgen Steen

Almindelig kammusling

Latinsk navn: Aequipecten opercularis
Engelsk navn: Queen scallop
Tysk navn: Kleine Pilgermuschel
Svensk navn: Hoppmussla
Norsk navn: Harpeskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Filibranchiata
Familie: Kammuslinger

Almindelig kammusling er ret almindelig i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den nordlige del af Øresund. Muslingen lever normalt på mere end 15 meters dybde på mudder- eller sandbund.

Kendetegn
Skallen er rund og har ca. 20 bølgede ribber. Den holdes sammen med en stærk lukkemuskel. Skallens farve varierer mellem grågul, rødlig, violet eller mørkebrun. Selve muslingen har desuden nogle meget lysfølsomme øjne på kapperanden helt ude ved kanten af skallen.

Føde
Kammuslingen ligger med let åbne skaller på bunden og suger vand ind. Vandet filtreres så for alger og plankton ved hjælp af gællerne, hvorefter vandet presses ud igen.

  • Kammusling © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
    Kammusling © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen

    Fakta

    • Levesteder: Kyst og hav
    • Bredde: Op til 8 cm
    • Kammuslingen er hermafrodit, dvs. både han og hun
    • Lægger æg i januar-juni

    Vidste du det?

    Almindelig kammusling graver sig ikke ned i bunden, men den lever oven på bunden og er ret bevægelig. Kammuslingen svømmer ved først at suge vand ind i skallen og bløddelene. Derefter lukker muslingen hurtigt skallerne og presser vandet ud. Når den svømmer, sker det i små hop.

    Aktivitetsark

    Læs om almindelig kammusling
    Almindelig kammusling læs og skriv
    Almindelig kammusling mal gæt
    Almindelig kammusling tegn
    Kender du bløddyr i havet
    Kender du opskyl på stranden