Skip to main content

Rundbladet soldug

  • Billeder:
    • Billede: Rundbladet soldug © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Moser, fugtige enge
    • Flerårig
    • Højde: 5-15 cm
    • Blade: Runde med kirtelhår
    • Blomstrer: Juli-august
  • Vidste du det?:

    Når et insekt sætter sig fast på de klistrede dråber på bladene, bøjer kirtelhårene sig langsomt ind mod byttet, og bladet krøller sig sammen om det. Planten udskiller derefter enzymer, som nedbryder insektets bløde dele, så den kan optage de næringsstoffer, den har brug for.

Latinsk navn: Drosera rotundiflora
Engelsk navn: Round-leaved sundew
Tysk navn:Rundblättrige Sonnentau
Svensk navn:Rundsileshår
Norsk navn: Rundsoldogg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie:Soldugfamilien

Rundbladet gøgeurter en flerårig plante, som især vokser i højmoser, hedemoser, tørvemoser og andre, fugtige og næringsfattige steder. I Danmark findes den især i Nord- og Vestjylland. Den trives bedst på lysåbne voksesteder, hvor der er fugtigt og surt. Plantens blade sidder samlet nederst i en lille roset tæt ved jorden. Bladene er næsten runde og dækket af små, rødlige kirtelhår, som udskiller en klistret væske, der ligner dugdråber.

Kendetegn
Planten er lav, ofte kun omkring 5-15 cm høj, så den kan være svær at få øje på mellem mos og andre små planter. I juli og august blomstrer den med små hvide blomster, som sidder på en lang blomsterstængel over bladene.

Rundorm

  • Billeder:
    • Billede: Rundorm © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om rundorm
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Nogle arter er mikroskopiske, andre kan blive op til flere meter lange
    • De fleste arter er særkønnede, nogle er dog tvekønnede
    • Rundorme lægger æg
    • Ungerne ligger de voksne orme
  • Vidste du det?:

    Jordlevende rundorme nedbryder jordbundens døde organiske materiale. De er derfor en vigtig del af økosystemet. Rundorme kan dog forvolde stor skade på afgrøder, samt angribe dyr og mennesker. Rundorme hos mennesker er fx hageorme, spoleorme og børneorme.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:  Nematoda
Engelsk navn:  Rundorm
Tysk navn: Fadenwürmer
Svensk navn: Rundmaskar
Norsk navn: Rundormer
Klasse:  Smådyr
Orden:  Rundorme

Der findes mere end 10.000 arter af rundorme. Nogle arter er fritlevende i fugtig jord, havet eller søer og vandløb. Andre arter lever som parasitter og snylter på planter og dyr - også på mennesker.

Kendetegn
Rundorme er langstrakte, cylinderiske og ofte med tilspidsede ender. De er ikke leddelte. Den hunlige kønsåbning er placeret midt på kroppen, og den hanlige kønsåbning er placeret bagest på kroppen. Overfladen er dækket af et afstivende og bekyttende lag, der er dannet af de yderste celler, og rundorme gennemgår fire hudskifter, inden de er færdigudviklede og kan tidligere sig.

Fødevarer
består af encellede småorganismer og råddent organisk materiale samt hos parasitter også plantesafter, blod og celler.

Sabelhveps

Latinsk navn: Rhyssa persuasoria
Engelsk navn: Sabre Wasp
Tysk navn: Holzschlupwespe
Svensk navn:Svart parasitstekel
Norsk navn: Sabelveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Sabelhvepse

Sabelhvepsen er en meget stor snyltehveps. Den er almindelig i nåleskove og blandingsskove.

Kendetegn
Sabelhvepsen er er meget stor og karakteristisk hveps, der kendes på sin lange, sorte krop med gule aftegninger og hunnens enorme læggebrod, som kan være 40-50 mm. Hannen er lidt mindre end hunnen.

Føde
De voksne sabelhvepse lever af af nektar og honningdug, der er ekskrementer fra bladlus. Larven lever som snyltedyr på træhvepselarver, som de æder.

Sabinemåge

Grønlandsk navn: Taateraarnaq
Latinsk navn:Xema sabini
Engelsk navn: Sabine’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Sabinemågen yngler spredt i N- og NØ-Grønland i juni-september og ses desuden som trækgæst i havet ud for V-Grønland i august-oktober. Mågen yngler ofte i kolonier med havterner på små øer, ved lave kyster og i fjorde.

Kendetegn
Sabinemågen er hvid med et trekant-mønster på vingeoversiden, hvor den yderste del er sort, den midterste hvid og den inderste grå ligesom ryggen. Den har et sort næb med gul spids, og i yngledragten har sabinemågen desuden en grå hætte, som er afgrænset af en sort halsring.

Føde
Sabinemågens føde består af småfisk, krebsdyr og insekter, som den normalt fanger fra havoverfladen.

Salt-ensian

Grønlandsk navn:Pilikkiusaq
Latinsk navn: Gentianopsis detonsa
Engelsk navn:Serrate Gentian
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Snokronede
Familie:Ensianfamilien

Salt-ensian er ret sjælden og findes kun enkelte steder i SV- og NØ-Grønland. Urten vokser på strandenge og ved saltsøer.

Stængel og blade
Stænglerne er lange og smalle med linieformede stængelblade. Ved grunden har planten en spinkel bladroset af ovale grundblade

Blomster
Salt-ensians blomster er store, blåviolette og tragtformede med 4 kronblade. Blomsterne sidder i enden af stænglerne.

Sandgræshoppe

Latinsk navn:Platycleis albopunctata
Engelsk navn:
Grey bush cricket
Tysk navn: Westliche Beissschrecke
Svensk navn: Grå vårtbitare
Norsk navn: Sandgresshoppe
Klasse: Insekter; Orden: Græshopper; Familie: Løvgræshopper

Sandgræshoppe kendes fra nogle få lokaliteter i Danmark, som er på grænsen til artens udbredelsesområde, der ellers er sydligere i Europa, Rusland og Nordafrika. Sandgræshopper kræver sol og varme og trives derfor godt på heder, strandenge og i klitområder.

Kendetegn
Sandgræshoppen er 16-24 mm lang. Farven er normalt gråbrun, og undersiden er gullig. Den kendes især på sin tydelige sorte, opadbøjede læggebrod.

Føde
Sandgræshoppen lever af både planteføde og dyr.

Sandhveps

  • Billeder:
    • Billede: Sandhveps © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om sandhveps
  • Fakta:
    • Længde: 15-25 mm
  • Vidste du det?:

    Hunnen graver først 5-20 cm dybe redekamre i løs sandjord. Hun jager derefter store sommerfuglelarver, som hun lammer med en nervegift, slæber til redekammeret og lægger derefter æg på larven. Når ægget klækker, spiser hvepselarven langsomt den stadig levende sommerfuglelarve.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Ammophila sabulosa
Engelsk navn:
Red-banded sand wasp
Tysk navn: Sandwespe
Svensk navn:Sandstekel
Norsk navn:Sølvflekket graveveps
Klasse: Insekter; Orden: Årevinger; Familie: Sandhvepse

Almindelig sandhveps er udbredt i hele Danmark og findes ofte langs kysterne, hvor man kan se den i aktivitet fra april til september.

Kendetegn
Almindelig sandhveps har en kropslængde på op til 25 mm. Den er især kendetegnet ved en lang, smal hvepsetalje og en orange bagkrop, der er sort bagest. Benene er lange og kraftige, fordi de bruges til at grave med.

Føde
Hvepselarverne lever af sommerfuglelarver, som de voksne hunner graver ned i et underjordisk redekammer.

Sandkryb

  • Billeder:
    • Billede: Sandkryb © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:

    Voksested: Saltrige strandenge
    Flerårig
    Højde: 5-20 cm
    Blade: Kødfulde, aflangt ægformede
    Blomstrer: Juni-juli

  • Vidste du det?:

    Hvis der er meget salt omkring rødderne, kan planten have svært ved at få vand nok til væksten. Sandkryb er derfor tilpasset salte jorde og trives bedst på åbne, solrige og fugtige kystarealer. Den kan overleve vinteren og skyde nye skud op fra sine underjordiske dele, når foråret kommer.

Latinsk navn: Glaux martima 
Engelsk navn:Sea milkwort, Sea milkweed
Tysk navn: Strand-Milchkraut
Svensk navn: Strandkrypa
Norsk navn: Strandkryb
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladede
Orden:Kodriverordenen
Familie:Fredløsfamilien

Sandkryb er en flerårig plante, som vokser på fugtige steder ved havet, hvor jorden er salt. Den kan fx findes på strandenge, ved tidevandsflader og langs kyster. Her skal planterne klare både saltvand, vind og perioder med oversvømmelse.

Kendetegn
Sandkryb bliver fra nogle få cm til omkring 30 centimeter høj. Stænglerne kan ligge langs jorden eller vokse lidt opad, og sandkryb ofte danner små tæpper mellem andre strandplanter. Bladene sidder parvis modsat hinanden på stænglen. De er glatte, tykke og lidt saftige. De saftige blade hjælper planten med at holde på vandet, selv om salt i jorden gør det svært for planter at optage ferskvand. Sandkryb blomstrer fra juni til august med små hvide, lyserøde eller lilla blomster, der sidder enkeltvis helt inde ved bladenes fæste på stænglen.

Sandløber

Grønlandsk navn: Siorarsiooq
Latinsk navn:Calidris alba
Engelsk navn:Sanderling
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Sandløber er en højarktisk art, der yngler i N- og NØ-Grønland på tørre fjeldheder eller ved kær. Sandløberen kan dog også ses i resten af Grønland ved kysterne på træk fra eller til vinterkvarteret i V-Afrika i maj-juni og juli-august.

Kendetegn
I yngledragt har sandløber gullig ring omkring næbbet samt en rødbrun overside med mørke pletter. Om vinteren er fuglen hvid med plettet, lysegrå overside og sorte vingefjer. Sandløberen har desuden hvide vingebånd, sorte ben samt et kort og helt lige, sort næb.

Føde
Sandløber lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Sandløber

Latinsk navn: Calidris alba
Engelsk navn: Sanderling
Tysk navn: Sanderling
Svensk navn: Sandlöpare
Norsk navn:Sandløper
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Sandløberen er ret almindelig som trækgæst i juli-september og marts-juni ved de fleste danske kyster og sandstrande, dog især ved den jyske vestkyst og i Vadehavet. Sandløbere optræder også i Danmark både vinter og sommer, men de yngler dog ikke i landet. På trækket optræder fuglene ofte i store flokke.

Kendetegn
I yngletiden er sandløberen rødbrun og plettet med hvid underside og gullig ring omkring næbbet. Om vinteren er fuglene helt hvide med plettet, lysegrå overside samt sorte vingefjer. Sandløberen ligner den almindelige ryle, men har et kortere og mere lige, mørkt næb. Desu- den har fuglen hvide vingebånd og sorte ben.

Føde
Sandløberen lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Sandmusling

  • Billeder:
    • Billede: Sandmusling © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 14 cm
    • Sandmuslinger er hermafroditter (tvekønnede)
    • Æg: Op til ca. 3 millioner
    • Larverne driver frit rundt i vandet
    • Maks. levealder: 10-12 år
  • Vidste du det?:

    Sandmuslinger har et kraftigt, dobbelt ånderør med lysfølsomme tentakler. Det kan være op til 50 cm langt. Muslingerne kan skyde ånderøret op gennem sandet og hurtigt trække det tilbage, hvis tentaklerne observerer en skygge.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Imaneq
Latinsk navn: Mya arenaria
Engelsk navn: Soft-shell Clam, Sand gaper
Klasse:Bløddyr
Orden:Sandmuslinger
Familie: Sandmuslinger

Sandmuslinger lever nedgravet i sandeller mudderbund, fra tidevandszonen og udefter. De unge sandmuslinger graver sig 15-30 cm ned i sandbunden. Sandmuslinger bliver i det samme hul hele livet, da de som voksne ikke kan flytte sig.

Kendetegn
Skallerne er asymmetriske, ovale, hvide og ru med koncentriske riller. De lukker ikke helt tæt, og der er en åbning i bagenden til ånderøret. Voksne muslinger har en lille, svag fod.

Føde
Sandmuslinger filtrerer planteplankton fra vandet, der suges ind og ud gennem ånderøret.

Sandorm

  • Billeder:
    • Billede: Sandorm © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om sandorm
  • Fakta:
    • Levesteder: Kyst og hav
    • Længde: Op til 20 cm
    • Sandorme er hermafroditter (tvekønnede)
    • Gyder sommer-efterår
    • Æg og sæd gydes frit i vandet
    • Larverne lever på bunden
  • Vidste du det?:

    Sandorme opgraves kommercielt og bruges til agn og madding ved krogfiskeri.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:  Arenicola marina
Engelsk navn:  Lugworm
Tysk navn: Wattwurm
Svensk navn: Sandmask
Norsk navn: Fjæremask
Klasse: Havbørsteorme
Orden:  Capitellida
Familie:  Arenicolidae

Sandormen lever på sandbund på lavt vand i alle de danske farvande, især i Vadehavet. Sandorme graver sig 10-20 cm ned i bunden i U- eller L-formede rør.

Kendetegn
Sandorme er cylinderiske havbørsteorme med 3-delt krop. Midterdelen har buskformede gælller, forenden er tyk, og bagenden er slank. En stor del af kroppen har også børster. Farven varierer fra lys pink til rød grøn, brun eller sort.

Føde
Sandorme lever af det organiske materiale fra sandet, som sluges. Når ormen har optaget næringen fra sandet, udskilles det fra bagenden i små "sandpølser".

Sandskæg

  • Billeder:
    • Billede: Sandskæg © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Klit, hede, overdrev, grusgrave
    • Højde: 10-20 cm
    • Blade: Smalle, spidse, grågrønne og voksagtige på overfladen
    • Rod: Forgrenet trævlerod
    • Frugter: Små frugter med frø
  • Vidste du det?:

    Sandskæg kaldes en pionerplante, fordi den er blandt de første planter, der slår sig ned på bar jord. Frøene kan spire i sand, og de unge planter kan være med til at binde de øverste sandkorn fast. Når sandskæg og andre små planter vokser op, samles visne blade og plantedele, som bliver nedbrudt. På den måde kommer der efterhånden mere organisk materiale og flere næringsstoffer i jorden.

Latinsk navn: Corynephorus canescens
Engelsk navn:Grey hairgrass
Tysk navn: Silbergras
Svensk navn: Borsttåtel
Norsk navn: Sandskjegg
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladede
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Sandskæg er en lille, flerårig græsart, som vokser på steder, hvor mange andre planter har svært ved at trives, fx i tør, næringsfattig og løs sandjord. I Danmark kan man bl.a. finde den i klitter, på heder, overdrev, åbne sandflader og i grusgrave. 

Kendetegn
Sandskæg bliver som regel 10-20 centimeter højt og vokser i små tuer. Bladene er meget smalle, stive og ofte rullet sammen, så de minder om små børster. De har en blågrøn til grålig farve, fordi de er dækket af et vokslag. Sandskægs smalle, indrullede blade begrænser fordampningen. Planten har også et stort rodnet, som hjælper den med at holde fast i den løse jord og finde vand.

Sandskæg blomstrer sent på sommeren og om efteråret i en blomsterstand øverst på de tynde strå. Efter blomstring dannes små frugter med frø. Sandskæg er en del af den særlige naturtype, der kaldes grå klit.

Sandstar

  • Billeder:
    • Billede: Sandstar © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om sandstar
  • Fakta:
    • Højde: 30-50 cm
    • Flerårig
    • Blomstring: Maj -juli
  • Vidste du det?:

    Sandstar spreder sig meget hurtigt og plantes i naturpleje for at skabe nye økosystemer i klitområder. Planten giver beskyttelse for småinsekter som fx myrer, biller, og andre småinsekter, som igen understøtter fuglelivet.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Carex arenaria
Engelsk navn:
Sand sedge
Tysk navn:Sand Segge
Svensk navn:Sandstarr
Norsk navn: Sandstarr
Klasse:Enmkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

 

Sandstar er en almindelig græsart i Danmark, hvor den bl.a. vokser på sandede kyster og klitter, og spiller en stor rolle i at forhindre erosion. Denne vokser i tætte tuer og kan nå højder op til 30-50 cm. Sandstar er tilpasset saltindhold, tørke og vind, og den findes ofte i forbindelse med klitdannelse, hvor den binder sandet.

Blade, blomster og frugter
Sandstar danner kompakte tuer med oprette skud og fine, tynde blade, der ofte får en blålig tone i tørre perioder. De små blomster sidder samlet i tætte aks. På samme plante findes både han- og hunblomster.

Sangdrossel

Latinsk navn: Turdus philomelos
Engelsk navn: Song thrush
Tysk navn:Singdrossel
Svensk navn: Taltrast
Norsk navn: Måltrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Sangdroslen er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den holder til i skove og parker, men den yngler helst i høje nåletræer. Derfor er der flest sangdrosler i områder med nåleskov. Om efteråret og om foråret kan man om natten ofte høre flokke af sangdrosler, der flyver mod deres sommer- eller vinteropholdssted.

Kendetegn
Sangdroslen kendes på sit gulbrune bryst med mange mørkebrune pletter i flere rækker. Pletterne ligner små pilespidser.

Føde
Sangdroslen lever af snegle, orme og insekter, som den finder på jorden.

Sanglærke

Latinsk navn: Alauda arvensis
Engelsk navn: Skylark
Tysk navn: Feldlerche
Svensk navn: Sånglärka
Norsk navn: Sanglærke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Lærker

Sanglærken er en meget almindelig og talrig ynglefugl i hele landet. Den lever i det åbne landskab på agerland, overdrev, enge, heder, strandenge og i klitter.

Kendetegn
Sanglærkens spraglet gråbrun med mørke og lyse striber på oversiden. Undersiden er hvid med gulbrunt, stribet bryst. Sanglærker har stribet isse, hvid strube, lys halskrave, mørk kindplet, hvid øjenstribe og en lille fjertop, der kan rejses. Sangflugt, hvor lærkerne står stille i luften på svirrende vinger med udbredt hale. Sangen er smuk og trillende.

Føde
Sanglærker finder deres føde på jorden. De æder urter, frø, korn, blade, friske skud, knopper, insekter, edderkopper og smådyr.

Sangsvane

Latinsk navn: Cygnus cygnus
Engelsk navn: Whooper swan
Tysk navn:Singschwan
Svensk navn: Sångsvan
Norsk navn: Sangsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sangsvanen er en trækfugl, der overvintrer i Danmark. Sangsvanerne kommer til Danmark nordfra i oktober og trækker bort igen i april. Ganske få par yngler i Danmark. Dette sker om sommeren ved uforstyrrede søer og moser. Om vinteren lever sangsvanerne i større flokke på marker, ved lavvandede kyster, fjorde, søer eller åer.

Kendetegn
Sangsvanen har en hvid fjerdragt samt et sort og gult næb, der er karakteristisk for netop sangsvanen. Fuglen holder sin hals strakt fremfor i s-form. Svanen har desuden et kraftigt og klangfuldt kald.

Føde
Sangsvanens føde består af græs, frø og vinterafgrøder fra marker samt vandplanter.

Sankthansorm

Latinsk navn: Lampyris noctiluca
Engelsk navn: Glow Worm
Tysk navn:Grosser Leuchtkäfer
Svensk navn:Stor lysmask
Norsk navn: Sankthansorm
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Ildfluer

Sankthansorm findes spredt hist og her i Danmark. Billen lever på fugtige marker, enge, ved søer og moser samt i skovlysninger. Sankthansorme er aktive om aftenen og om natten.

Kendetegn
Sankthansorme er ikke orme men lysende biller. Hunnen er mørk og vingeløs med en lang bagkrop, og hannen er mørkebrun med lange, smalle vinger. Larverne er mørke med lysegule og rødgule pletter. Både voksne sankthansorme, æg, pupper og larver lyser. Hunnen udsender det kraftigste lys.

Føde
De voksne biller tager næsten ingen føde til sig. Larverne æder snegle.

Satyrblomst

Grønlandsk navn: Isigammaasat
Latinsk navn: Pseudorchis straminea, Leuchorchis albida
Engelsk navn:Small White Orchid
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Orkidéordenen
Familie: Gøgeurtfamilien

Satyrblomsteller fjeld-sækspore er Grønlands mest almindelige orkidé. Den findes i pilekrat, i urtelier, ved varme kilder, på skrænter og heder.

Blade
Planten er gulgrøn og har i alt 3-6 blade. De nederste blade er elliptiske, og de øvre er lancetformede.

Blomster
Satyrblomsten har hvidlige blomster, der dufter af vanilje. Blomsterne er små og sidder tæt sammen i et 3-10 cm langt aks.

Sædgås

Latinsk navn: Anser fabalis
Engelsk navn: Bean goose
Tysk navn: Saatgans
Svensk navn:Sädgås
Norsk navn:Taigasædgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sædgåsen er en almindelig trækfugl og vintergæst i Danmark fra september-maj, især i Nordjylland og i Sydøstdanmark. Sædgæs færdes om dagen inde i landet på marker og enge, hvor de søger føde. Om aften samles de ved lavvandede kyster, fjorde og søer for at overnatte. Sædgæs yngler normalt ret skjult ved skovmoser, søer eller på småøer.

Kendetegn
Sædgåsen har orange ben og næb, der er sort inderst ved hovedet. Sædgæs er grå med lyse strejf og lys eller helt hvid underside. Vingerne er dog mørke på undersiden. Hovede og nakke er mørkebrune. Sædgæs optræder ofte i store flokke, og de er meget sky.

Føde
Sædgæs er planteædere. De lever af rødder, græs samt afgrøder og korn.