Skip to main content

Grønlandsk halvulk

Grønlandsk navn: Imaviup kanajua
Latinsk navn: Artediellus uncinatus
Engelsk navn: Arctic Hookear Sculpin
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Ulke

Grønlandsk halvulk er kun udbredt langs Labradorkysten, langs Norges nordvestlige kyst, ved Sibirien og ved Grønland, hvor den findes i SV-Grønlands fjorde, på Store og Lille Hellefiskebanke samt i Tasiilaq-området på østkysten. Ulken lever normalt på 15-200 meters dybde i vand over 0 grader.

Kendetegn
Grønlandsk halvulk har to rygfinner, hvor den første består af pigstråler, og er mørk brunlig med hvidgul bug. På rygfinnerne har hannen også hvide pletter med mørke kanter. Derudover har sidelinjen 24-30 porer, og forgællelågets øverste pig er krogformet.

Grønlandsk kokleare

Grønlandsk navn:Qunguleq
Latinsk navn: Cochlearia groenlandica
Engelsk navn: Common Scurvy-grass
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Grønlandsk kokleare vokser især ved kysten på strandbredder og strandenge samt ved fuglefjelde og bebyggelse. Planten vokser sjældent i snelejer og på flydejord.

Stængel og blade
Stænglen er grenet med bladroset og enkelte, aflange stængelblade. Rosetbladene er langstilkede, glatte og nyre- eller ægformede. Bladene indeholder C-vitamin.

Blomster og frugter
Koklearens blomster er små og hvide med fire kronblade. Urten sætter først blomster andet år. Skulpen er aflang til kugleformet.

 

Grønlandsk mariehøne

Grønlandsk navn: Aamanganiaq
Latinsk navn: Coccinella transversoguttata
Engelsk navn: Transverse Ladybeetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Mariehøns

Grønlandsk mariehøne lever i krat og tørre heder, især af dværg-birk. Billen findes mod nord til Upernavik på vestkysten og til Kejser Franz Joseph Fjord på østkysten.

Kendetegn
Mariehøns er næsten halvkugleformede biller med korte ben og følehorn. Hovedet er sort med to hvidlige pletter, og dækvingerne er røde eller gule med sorte pletter. Farvetegningen kan variere meget. Larven er gråsort med sorte og rødgule pletter.

Føde
Både larver og de voksne mariehøns er rovdyr, der lever af bladlus og andre små insekter.

Grønlandsk mælkebøtte

Grønlandsk navn:Inneruulaq; Asorut; Seqiniusaq
Latinsk navn:Taraxacum lacerum
Engelsk navn: Dandelion
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

I Grønland er der omkring 25 forskellige arter af mælkebøtter. Den grønlandske mælkebøtte findes især i V-Grønland. Stænglerne er hule, bladløse og hårede, med hvid mælkesaft. Ved jordoverfladen har planten en roset af glatte og lappede eller fjersnitdelte blade.

Blomster og frugter
Mælkebøtten bærer 2-4 cm store blomsterkurve med gule tungeformede blomster. Frøene føres bort med vinden. Frugterne er brunlige og kan dannes uden befrugtning.

Grønlandsk mosesnegl

Grønlandsk navn: Siuteroq masarsummiu
Latinsk navn: Lymnaea vahii
Engelsk navn:Freshwater Snail
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Mosesnegle

Grønlandsk mosesnegl findes i S- og V-Grønland mod nord til Ikerasak. Sneglen lever i stillestående ferskvand, især i frodige og næringsrige damme.

Kendetegn
Skallen har 4-5 vindinger og et højt spir, der kan være spidst, afrundet eller slidt af. Mundingen udgør normalt under halvdelen af skallens længde. Arten varierer meget i udseende

Føde
Mosesnegle lever af planter, som de rasper i mindre stykker med tungen.

Grønlandsk post

  • Billeder:
    • Billede: Grønlandsk post © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Højde: 15-60 cm, sjældent højere
    • Blade: Lancetformede med indrullet rand
    • Blomstrer: Juni-juli

Grønlandsk navn: Qajaasaq
Latinsk navn: Rhododendron groenlandicum, Ledum groenlandicum
Engelsk navn:Bog Labrador Tea
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien


Grønlandsk post er en dværgbusk, der findes i heder, krat og moser i SV-Grønland.

Grene og blade
Busken har hårede, opstigende grene og stedsegrønne, lancetformede blade med indrullet rand. Bladene er dækket af rustbrune hår på undersiden.

Blomster
Grønlandsk post har hvide blomster med 5 kronblade og 5-8 støvdragere. Blomsterstanden er en skærm med 12-30 blomster i hver.

Grønlandsk ringbug

Grønlandsk navn: Siutaasalik
Latinsk navn: Liparis tunicatus
Engelsk navn: Kelp Snailfish
Klasse: Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Stenbiderfamilien

Grønlandsk ringbug lever langs Grønlands vestkyst mod nord til Qaanaaq og på østkysten i Tasiilaq-området, ved Scoresbysund og ved Danmarkshavn. Fisken lever normalt ud til 400 meter dybt vand.

Kendetegn
Grønlandsk ringbug kan kendes på det store, brede hoved og på, at ryg- og gatfinnen er vokset sammen med halefinnen. Bugfinnerne er desuden omdannet til en sugeskive. Fiskens krop er geleagtig, nøgen og grå- eller brunmarmoreret. Bughinden er lys.

Føde
Grønlandsk ringbug æder dyreplankton og forskellige bunddyr, især krebsdyr.

Grønlandsk røn

  • Billeder:
    • Billede: Grønlandsk røn © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Højde: Op til ca. 4 m
    • Blade: Uligefinnede
    • Bark: Glat, grålig
    • Blomstrer: Juni
    • Frugt: Bær (kernefrugt)

Grønlandsk navn: Napaartoq
Latinsk navn:Sorbus groenlandica
Engelsk navn:Mountain Ash
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie:Rosenfamilien


Grønlandsk rønfindes i det indre S-Grønland i pile- og birkekrat.

Blade
Planten har 10-20 cm store, uligefinnede blade med 6-7 par småblade og et for enden. Småbladene er elliptiske og savtakkede.

Blomster og frugter
Blomsterne er små og hvide med fem kronblade. De er samlet i 6-10 cm store, tætte halvskærme. Frugten er et surt, orangerødt bær.

Grønlandsk vintermåler

Grønlandsk navn: Ukiup pakkalugaa
Latinsk navn: Operophthera bruceata
Engelsk navn: Winter Moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere

Målere er små eller mellemstore sommerfugle med en slank krop og ret store vinger. Grønlandsk vintermåler lever i SV-Grønland mod nord til Disko Bugt-området.

Kendetegn
Hunnen af grønlandsk vintermåler har en kraftigere kropsbygning end hannen. Hunnen har dog ingen eller meget små og reducerede vinger, og den kan ikke flyve. Hannen har lyst brunlige vinger med et vingefang på ca. 25 mm. Larven er langstrakt og grøn eller sort.

Føde
Larven lever især på blågrå pil og dunbirk. Hvis der er mange vintermålere i et område, kan de helt afgræsse birke- eller pilekrattet.

Grønlandssæl

  • Billeder:
    • Billede: Grønlandssæl © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og Hav
    • Danske navne: Ungen kaldes blåside, den voksne sortside
    • Længde: 1,6-1,9 m
    • Vægt: 120-140 kg
    • Kuldstørrelse: 1 unge
    • Antal kuld pr. år: 1
    • Drægtighed: 11-12 måneder
    • Dieperiode: 10-12 dage
    • Kønsmoden efter 4-6 år
    • Max. levealder: 30 år
  • Vidste du det?:

    Grønlandssælens nyfødte unge har en helt hvid pels, der er meget eftertragtet. Derfor dræbte man tidligere de små unger på deres ynglepladser. Fangsten er dog stoppet, og antallet af sæler er steget betragteligt siden.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Pagophilus groenlandicus
Grønlandsk navn: Aattaq; (Unge: Aataannguaq; Voksen: Aataarsuaq)
Engelsk navn: Harp Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie:Sæler

Grønlandssælen kan ses året rundt i V- og Ø-Grønland. Den er dog især talrig om sommeren, hvor den kommer til Grønland fra Newfoundland og Jan Mayen, hvor sælerne yngler. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde og skærgårde i småflokke på 10-20 dyr. Efter parringstiden samles sælerne i store flokke for at fælde, dvs. skifte hårene.

Kendetegn
De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside.

Føde
Grønlandssælens føde består af lodde, polartorsk, tobis, uvak, sild og krebsdyr. En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.

Grønsisken

Latinsk navn: Carduelis spinus
Engelsk navn: Eurasian siskin
Tysk navn:Zeisig
Svensk navn:Grönsiska
Norsk navn: Grønnsisik
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Grønsisken er både en trækfugl og en standfugl. Om vinteren kommer mange grønsiskener til Danmark på træk nordfra, og i de år, hvor der er mange frø i ellekogler og grankogler, kan den være en meget talrig vintergæst. Grønsisken yngler i nåleskove.

Kendetegn
Grønsisken er gulgrøn med mørke striber på langs af fjerdragten. Hannen er sort på issen og på halsen lige under næbbet. Halen er kort og kløftet, og næbbet er kort og spidst.

Føde
Grønsiskener lever mest af frø, som de finder i grankogler og ellekogler. Om sommeren spiser de dog også en del insekter.

Grønspætte

Latinsk navn: Picus viridis
Engelsk navn: Green woodpecker
Tysk navn: Grünspecht
Svensk navn:Gröngöling
Norsk navn: Grønnspett
Klasse: Fugle Orden: Spættefugle Familie: Spætter

Grønspætten lever inden for et meget lille område året rundt. I Danmark findes den især i Jylland.

Kendetegn
Grønspætten kendes på sin grøngule fjerdragt. På undersiden er den hvid. Hannen har en rød skægstribe i et sort felt lige bag næbbet, mens hunnen har en helt sort skægstribe. Men ellers er de to køn meget ens.

Føde
Grønspætten lever især af myrer. Dens tunge er lang og klæbrig, så den nemt kan trække myrer op fra huller i jorden eller fra myretuer.

Gul åkande

  • Billeder:
    • Billede: Gul åkande © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gul åkande
  • Fakta:

    Voksesteder: Sø og vandløb
    Flerårig
    Længde (jordstængel): 
    Op til 4 m
    Rod: Jordstængel
    Blade: Ovale eller runde
    Blomstrer: Juni-august
    Frugt: Bæragtig kapsel

  • Vidste du det?:

    Gul åkandes frugter er bæragtige kapsler med mange frø. Frugterne ligner kander uden hak og tud, hvilket er grunden til plantens navn. Når frøene er modne, frigør frugten sig fra stænglen og flyder rundt på vandet. Efter noget tid synker frøene dog til bunds, hvor de slår rod

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Nuphar lutea
Engelsk navn: Yellow waterlily
Tysk navn: Gelbe Teichrose
Svensk navn:Gul näckros
Norsk navn: Gul nøkkerose
Gruppe:Urter 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Åkandeordenen 
Familie:Åkandefamilien

Gul åkande er temmelig almindelig i det meste af Danmark. Vandplanten vokser i næringsrige søer, damme, grøfter, rolige åer og i vandløb med op til 4-5 meter dybt vand.

Stængel og blade
Åkanden har en tyk jordstængel. Fra jordstænglen udgår både korte stilke med undervandsblade og lange stilke med flydeblade eller blomster. Flydebladene er store, ovale og grønne med et indhak ved stilken, og bladoversiden er dækket af et lag voks. Det forhindrer spalteåbningerne i at blive tilstoppet.

Blomster
Gul åkandes blomster er store og gule. De består af talrige kroblade og støvblade samt et støvfang. Blomsterne bestøves af insekter, der tiltrækkes af blomsterne kraftige duft.

Gul bævresvamp

  • Billeder:
    • Billede: Gul bævresvamp
  • Print ark: Læs om gul bævresvamp
  • Fakta:
    • Størrelse: Op til 7-10 cm
    • Dækker del af en gren
    • Farve: Gul til orange
  • Vidste du det?:

    Først koloniserer en anden svamp træet, hvorefter gul bævresvamp invaderer svampen og suger næring gennem den anden svamp.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Tremella mesenterica
Engelsk navn: Yellow brain
Tysk navn: Goldgelber Zitterling
Svensk navn: Gullkrös
Norsk navn: Gul gelésopp
Gruppe: Svampe
Orden:Bævresvampordenen
Familie: Bævresvampfamilien

Gul bævresvamp vokser især på døde grene af løvtræer som eg, bøg eller ask, typisk 3-4 år efter træets død. Svampen ligner en gul, løst foldet masse - lidt som vingummi, og den kan blive flere centimeter stor. I fugtigt vejr svulmer svampen op, og når den tørrer ud, skifter den ofte til orange nuancer.

Gul bævresvamp angriber ikke træet direkte, men snylter på andre svampe.​ Gul bævresvamp er almindelig i Danmark og ses især om efteråret og vinteren.

Gul evighedsblomst

  • Billeder:
    • Billede: Gul evighedsblomst © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Blade: Omvendt ægformede
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Nødder med fnok
  • Vidste du det?:

    Gul evighedsblomst er vigtig for insekter. De små blomster giver nektar og pollen til vilde bier og sommerfugle, der besøger den. Planten viser at stedet, hvor den vokser, er næringsfattigt og tør. Gul evighedsblomst bruges også som prydplante og i tørrede buketter, fordi blomsterne kan bevare farven i meget lang tid.

Latinsk navn: Helichrysum arenarium
Engelsk navn: Dwarf everlast
Tysk navn:Sand-Strohblume
Svensk navn:Hedblomster
Norsk navn: Sandstråblom
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

 

Gul evighedsblomst er en lav, vild plante, som bliver 15–30 cm høj. Den vokser mest, hvor jorden er tør, sandet og mager – fxl på overdrev, i klitter, grusgrave og andre solrige steder. I Danmark kan man finde den nogle steder på Øerne, på Djursland og i Midtjylland.

Kendetegn
Hele planten er dækket af små hår, så den føles lidt blød og ser grågrøn ud. De fine hår hjælper planten med at holde på vandet, så den bedre kan klare tørke. De små, gule blomsterkurve sidder samlet i toppen af stænglerne og er omgivet af tørre, papiragtige blade, som beskytter blomsterne. Farven er kraftigt gul

Gul fladbælg

  • Billeder:
    • Billede: Gul fladbælg © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gul fladbælg
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 25-100 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juni-august
    • Frugt: bælg
  • Vidste du det?:

    Gul fladbælg kan leve på steder, hvor jordens kvælstofindhold er en begrænsende faktor. Dette skyldes, at planten er i stand til at binde kvælstof fra luften ved hjælp af bakterier, der findes i knolde på plantens rødder.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Lathyrus pratensis
Engelsk navn: Meadow vetchling, Meadow pea
Tysk navn: Wiesen-Platterbse
Svensk navn: Gulvial
Norsk navn:Gulflatbelg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Gul fladbælg er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig, klatrende urt, der trives på fugtig, næringsrig bund. Gul fladbælg vokser på enge og langs vejkanter.

Blade og stængel
Urten har lange, kantede stængler, hvorpå der sidder sammensatte, spredte blade. Bladene består af en endestillet slyngtråd samt 1 par lancetformede småblade. 

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i talrige, 5-12 blomstrede, langstilkede klaser og har gule ærtekroner. Frugten er en sammentrykt bælg, som ved modning bliver sort.

Gul iris

  • Billeder:
    • Billede: Gul iris © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Vidste du det?:

    Gul Iris ligner stauden have-Iris, men gul Iris vokser hvor der er fugtigt og have-Iris vokser, hvor der er tørt.

Latinsk navn: Iris pseudacorus
Engelsk navn:Yellow iris; Yellow flag
Tysk navn: Sumpf-Schwertlilie
Svensk navn:Svärdlilja
Norsk navn: Sverdlilje
Klasse:Enkimbladede
Orden:Liljeordenen
Familie: Irisfamilien


Gul iris er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt., som vokser på fugtige steder, fx søbredder, våde enge og moser. Planten har en stiv, opret vækst og gule blomster.

Blade
Bladene er mørkegrønne, linieformede med hel rand.

Blomster
De gule blomster springer ud i juni. Frugten er en kap­sel med mange frø. Roden er vandret jordstængel, hvorfra både blade, blomsterstængler og trævlerødder vokser frem.

Gul snerre

  • Billeder:
    • Billede: Gul snerre © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Gul snerre blomst © Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gul snerre
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
    • Flerårig
    • Højde: 10-40 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Nåle- eller linieformede
    • Blomstrer: Juli-august
    • Frugt: Spaltefrugt
  • Vidste du det?:

    Gul snerre kaldes også "Jomfru Marias sengehalm", idet man siger, at det var gul snerre, der blev brugt som sengehalm til Jesusbarnet. Tidligere var gul snerre dog knyttet til den nordiske gudinde Freja, der er gudinde for kærlighed og ægteskab. Gul snerre blev derfor lagt i fødende kvinders senge.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Galium verum
Engelsk navn: Yellow bedstraw
Tysk navn: Echtes Labkraut
Svensk navn: Gulmåra
Norsk navn:Gulmaure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien

Gul snerre er meget almindelig overalt i Danmark, hvor planten især findes på tør, sandet og mager jordbund. Urten vokser normalt i vejkanter og klitter samt på marker, skrænter, heder, overdrev og strandvolde.

Stængel og blade
Den gule snerres overjordiske stængler er runde og oprette med 4 rækker dunhår. Urtens nåleformede blade er mørkegrønne med ulden underside. Desuden sidder bladene 8-12 sammen i adskilte kranse om stænglerne. Planten danner ofte tætte bevoksninger.

Blomster og frugter
Urtens blomster er små og gule med 4 kronblade. Blomsterne er samlet i en top og dufter ret stærkt. Urten har spaltefrugter, der hver indeholder 2 glatte og sorte delfrugter.

Gul vipstjert

  • Billeder:
    • Billede: Gul vipstjert © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gul vipstjert
  • Fakta:
    • Levesteder: Det åbne land
    • Vingefang: 23-27 cm
    • Længde: 17 cm
    • Vægt: 16-22 g
    • Maks. levealder: 10 år, men normalt op til 3 år
    • Kuldstørrelse: 5-6 æg
    • Antal kuld: 2
    • Rugetid: 12-14 dage
    • Ungetid: 13-15 dage
  • Vidste du det?:

    Hunnen lægger 5-6 plettede æg i en jordrede skjult i græs, og ungerne er flyvefærdige efter ca. 13-15 dage. Under træk samles gule vipstjerter i store flokke på marker eller i rørskove.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Motacilla flava
Engelsk navn: Yellow wagtail
Tysk navn:Schafstelze
Svensk navn: Gulärla
Norsk navn:Gulerle
Klasse:Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Vipstjerte og pibere

Gul vipstjert er en spurvefugl, som er kendt for sin lange, vippende hale og livlige adfærd på fugtige enge. I Danmark er den en almindelig ynglefugl og ankommer i begyndelsen af maj til vådområder som strandenge og moser, og trækker sydpå fra midten af august.

Kendetegn
Fuglen har gul underside med olivengrøn overside, mens hanner i sommerdragten har blågråt hoved med hvid øjenbrynsstribe. Hunner er mindre farvede med grågrønt hoved, og om vinteren er de mere matte i farverne. Hunnen lægger 5-6 plettede æg i en jordrede skjult i græs; ungerne er flyvefærdige efter ca. 15 dage. Under træk samles de  i store flokke på marker eller i rørskove. ​

Føde
Gul vipstjert lever af insekter som fluer og myg, som den fanger ved at løbe efter dem på jorden eller jage i luften. ​

Gulbug

  • Billeder:
    • Billede: Gulbug © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gulbug
  • Fakta:

    Længde: 13,5 cm
    Vingefang: 20-24 cm
    Vægt: 12-16 gram
    Kuld: 1 kuld på 4-6 æg
    Rugetid: 12-14 dage
    Ungetid: Ca. 14 dage

     

  • Vidste du det?:

    Den danske bestand af gulbuge har været i tilbagegang siden 1980'erne, men gulbugen vurderes ikke at være truet. Tilsvarende tendens ses i andre vesteuropæiske lande, mens bestanden er i fremgang i Østeuropa.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Hippolais icterina
Engelsk navn: Icterine Warbler
Tysk navn:Gelbspötter
Svensk navn:Härmsångare
Norsk navn: Gulsanger
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Sangere

Gulbug er en af de støste sangere, der yngler i Danmark. Den er en almindelig trækgæst om sommeren, mens den om vinteren opholder sig i tropiske områder i Afrika.

Kendetegn
Gulbugen har en tydelig gul underside og en olivengrøn overside. Næbbet er langt.

Føde
Gulbugen lever især af insekter og edderkopper men også af frø og bær, når der der færre insekter, fx om efteråret.