Latinsk navn: Veronica arvensis
Engelsk navn: Corn speedwell, Wall speedwell
Tysk navn: Feld-Ehrenpreis
Svensk navn: Fältveronika
Norsk navn:Bakkeveronika
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Markærenpris er en enårig, håret urt, der vokser på tør bund langs skrænter, på dyrket jord, på strandoverdrev og ved vejkanter. Planten er almindelig i hele Danmark. 

Blade og stængel
Stænglen er håret og ofte grenet. Bladene er modsatte og ægformede med savtakket rand. De øvre blade, der støtter blomsterstanden, er lancetformede.

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i en endestillet klase. De er mørkeblå, men ses i sjældne tilfælde hvidlige. Klasen er ikke tydeligt afgrænset. Blomsten har næsten hjulformet krone, der er 2-3 mm i diameter. Den har endvidere 2 støvblade samt 4-delt bæger. Frugten er en hjerteformet, flad kapsel med randhår.

Latinsk navn: Artemisia campestris
Engelsk navn: Field wormwood
Tysk navn: Feld-beifuss
Svensk navn: Fältmalört
Norsk navn:Markmalurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomst-ordenen
Familie: Kurvblomst-familien

Markbynke er en vild plante som trives, hvor mange andre planter giver op. Den vokser især på tør, sandet og næringsfattig jord.

Kendetegn
Markbynke er slank og luftig. Stænglerne er ofte lidt rødlige og kan ligge delvist ned langs jorden, før de bøjer opad. Bladene er meget smalle og dybt opskårne, så de næsten ligner små nåle.

Blade og blomster
Blomsterne er meget små og sidder samlet i lange, tynde stande. De fine, smalle blade mindsker fordampningen, så planten ikke mister vand.

Latinsk navn: Lacerta agilis
Engelsk navn: Sandlizard
Tysk navn: Zauneidechse
Svensk navn: Sandödla
Norsk navn:Sandfirfisle
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Firben

FREDET

Markfirbenet lever spredt i det meste af landet, i grupper eller i kolonier. Firbenene foretrækker varme og tørre steder som klitter, heder, grusgrave, sydvendte skråninger eller bakker, hvor æggene kan graves ned og udruges af solvarmen. Ungerne kan være aktive helt til november. 

Kendetegn
Firbenet er kraftigt med et ret højt hoved. I yngletiden kan hannen kendes på sine flotte, græsgrønne sider med sort marmorering. Hunnen er brunlig med mørke firkanter med hvide "øjepletter" i midten.  Markfirbenet har to lysegrå bånd langs ryggen.

Føde
Føden består af smådyr og insekter som bl.a. græshopper, sommerfuglelarver og biller.

Latinsk navn: Myosotis arvensis
Engelsk navn: Field Forget-me-not
Tysk navn: Acker-Vergissmeinnicht
Svensk navn:Åkerförgätmigej
Norsk navn: Åkerminneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien

Markforglemmigej er en en- eller toårig urt, der er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på åben bund på dyrket jord og langs vejkanter. 

Blade og stængel
Markforglemmigej har bløde hår langs stænglen og på bladene. Urten er ofte grenet fra grunden. Bladene sidder spredte, er mørkegrønne og aflange. 

Blomster og frugter
Hele bægeret er beklædt med krogformede hår og blomsterkronen er hulkravet med 5 gule svælgskæl. Kronen er lys violet eller rødviolet i knopstadiet. Stilken på frugten er 2-3 gange længere end bægeret. Frugten er en spaltefrugt med 4 delfrugter, der er glinsende. 

Latinsk navn: Chorthippus brunneus
Engelsk navn: Field Grasshopper
Tysk navn: Brauner Grashüpfer
Svensk navn: Backgräshoppa
Norsk navn: Gråbrun markgreshoppe
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Markgræshopper

Almindelig markgræshoppe er udbredt i hele Danmark, og er den mest almindelige græshoppe herhjemme. Græshoppen lever på marker, heder, enge og i klitter og haver med lav græsvegetation.

Kendetegn
Markgræshoppen har korte antenner og smalle forvinger, der når ud over bagkroppen. Almindelig markgræshoppe har altid rød spids på bagkroppen, men varierer ellers meget i farven. Den kan både være olivengrøn, brunlig, grå, orange, rød eller sort. Nymferne ligner de voksne, men har ikke vinger. Almindelig markgræshoppe er dygtig til at flyve og springe.

Føde
Græshoppen æder planter, især græsser.

Latinsk navn: Ononis spinosa
Engelsk navn: Common restharrow, Spiny restharrow
Tysk navn: Dornige Hauhechel
Svensk navn: Åsnetörne
Norsk navn:Tornbeinurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Markkrageklo er en halvbusk, der vokser på tør bund langs vejkanter, på skrænter og græsland. Planten er almindelig i det meste af Danmark. I Nord- og Vestjylland ses den hist og her. 

Blade og stængel
Planten er nedliggende til opstigende og har ofte rodslående stængler, der er seje. Langs stænglerne er der kirtelhår og for det meste bløde torne. Bladene er 3-koblede eller hele. Småbladene er ovale og har savtakket rand, mens akselbladene er store og er vokset sammen med bladstilken. 

Blomster og frugter
Blomsterne har ærtekrone, der er rødviolet og 1-2 cm lang. De sidder parvis eller enkeltvis i bladhjørnerne. Frugten er en lille, 1-2-frøet bælg, der er skjult i det 5-tandede bæger. 

Latinsk navn: Microtus agrestis
Engelsk navn: Field vole
Tysk navn: Erdmaus
Svensk navn:Åkersork
Norsk navn:Markmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus

Markmus kaldes også almindelig markmus eller nordmarkmus. Det er den mest almindelige mus i Danmark, og den findes i det meste af landet. Markmusen lever i det åbne land på heder, enge, overdrev og i lysninger i skoven med urter og græs. Markmus lever i gange under jorden eller veksler i den tætte bevoksning.

Kendetegn
Markmusen er en gråbrun studsmus. Den kendes på sin korte hale, de korte ben og de små, korte ører. Markmus løber med små, korte skridt og piler afsted på jorden.

Føde
Markmusen lever mest af græs, men den spiser også friske blade, stængler fra urter, siv og bark fra unge træer.

Latinsk navn: Anthus campestris
Engelsk navn: Tawny Pipit
Tysk navn: Brachpieper
Svensk navn: Fältpiplärka
Norsk navn: Markpiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Pibere og vipstjerter

Markpiberen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den lever i åbne sandede klitområder og heder ved kysten med spredte buske og lav vegetation. Markpiberen optræder også som fåtallig trækgæst i april-maj og august-september.

Kendetegn
Markpiberen er en stor, slank piber med en lys, ustribet sandfarvet underside og en gulbrun-gråbrun, svagtplettet overside. Arten har lange ben og lang hale, gulhvid øjenbrynsstribe og kort mørk skægstribe. Markpiberen vipper med halen, når den går på jorden og søger føde.

Føde
Føden består af græshopper, orme, larver, sommerfugle og andre insekter og smådyr. Om vinteren æder markpibere også frø.

Latinsk navn: Odontites vernus
Engelsk navn: Red Bartsia
Tysk navn: Frühlings-Zahntrost
Svensk navn: Åkerrödtoppa
Norsk navn:Åkerrødtopp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Markrødtop er en enårig urt, der forekommer almindeligt i hele Danmark. Urten vokser på åben bund på dyrket jord, på strandenge, enge, græsland, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Markrødtop er ofte rødlig med spinkel stængel. Bladene er modsatte og lancetformede med takket rand. 

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en meget ensidig klase af blegrøde, dunede blomster. De kan i få tilfælde ses hvidlige. Blomsten har klokkeformet, 4-fliget bæger samt læbeformet krone. Kronen har lang, hvælvet overlæbe. Frugten er en kapsel. 

Latinsk navn: Geotrupes spiniger
Engelsk navn: Geotrupes spiniger
Tysk navn: Gemeine mistkäfer
Svensk navn: Sandtordyvel
Norsk navn: Sandtordivel
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser

Marksskarnbassen findes på åbne levesteder som marker, overdrev og enge med frisk gødning fra græssende køer eller heste.

Kendetegn
Markskarnbassen er en stor og kraftig skarnbasse. Den er sort og skinnende med blåt, violet eller grønt metalskær og længdestribede dækvinger. Billens ben er dækket af torne, og antennerne ender i en vifte.

Føde
Både de voksne skarnbasser og larverne lever af gødning. 

Latinsk navn: Phocoena phocoena
Engelsk navn: Harbour Porpoise
Tysk navn: Gewöhnlicher Schweinswal
Svensk navn: Vanlig tumlare
Norsk navn: Nise
Klasse: Pattedyr;Orden: Hvaler ;Familie: Marsvin

FREDET

Marsvinet er den mest almindelige hvalart i de danske farvande. Den kan ses hele året ved de fleste kyster og lavvandede havområder. Tidligere levede ca.300.000 marsvin i Danmark, men nu er der kun ca. 15.000 tilbage. Marsvinet er truet, og bestanden i Østersøen er i fare for at uddø.

Kendetegn
Marsvinet er en lille hval med blåsort overside, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekanten og ca. 20 cm. høj. Marsvinet har en blåsort stribe fra munden til luffen. Hunnen er lidt større end hannen.

Føde
Marsvin søger ofte føde i småflokke på 10-20 marsvin. Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr.

Latinsk navn: Phocoena phocoena
Grønlandsk navn: Niisa
Engelsk navn:Harbour Porpoise; Common Porpoise
Klasse:Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Marsvin

Marsvinet eller tumleren er ret almindelig ved Grønland, især langs sydøstkysten og på vestkysten nordover til Disko Bugt. Der er flest marsvin ved Grønland om sommeren, men de forekommer hele året. Marsvin lever normalt alene eller i små flokke.

Kendetegn
Marsvinet er den mindste hval i Grønland. Den har blåsort overside, finner, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekantet og ca. 20 cm høj. Marsvinet har desuden en blåsort stribe fra munden til luffen.

Føde
Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr. De stigende havtemperaturer har givet bedre betingelser for torskene, som nu er marsvinenes vigtigste føde.

Latinsk navn: Epilobium lactiflorum
Engelsk navn: Milkflower willowherb
Tysk navn:Milchweissblühendes Weidenröschen
Svensk navn: Mjölkdunört
Norsk navn: Hvitmjølke
Klasse:Tokimbladede
Orden: Myrteordenen
Familie:Natlysfamilien

Grønlandsk navn: Qaqqorissunnguaq
Latinsk navn: Epilobium lactiflorum
Engelsk navn: Milky-flowered Willowherb
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien

Mælke-dueurt er almindelig i S-Grønland, hvor urten vokser i mos og fugtige urtelier.

Stængel og blade
Planten har kantede stængler og elliptiske til ovalt lancetformede blade, svagt tandede.

Blomster og frugter
Blomsterne er små og hvide med fire hvide kronblade, hvis spids er fliget. Kapslen åbner sig med fire klapper og indeholder frø med hvid frøuld. Frøene spredes med vinden.

Latinsk navn: Taraxacum officinale
Engelsk navn: Dandelion
Tysk navn: Löwenzahn
Svensk navn: Maskrosor
Norsk navn:Løvetann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Fandens mælkebøtte eller løvetand er en meget almindelig og vidt udbredt urt i Danmark. Den vokser langs veje, på overdrev, i haver, mellem brosten og fortovsfliser i byer, på marker, enge, i klitter og på strandenge.

Stængel og blade
Mælkebøttens blade er samlet i en roset tæt ved jorden. Bladene er høvlformede med nedadvendte, spidse flige. Stænglen er hul og bladløs. Mælkebøtter indeholder desuden en hvid, mælkeagtig plantesaft.

Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i store, gule og enlige blomsterkurve. Enkeltblomsterne har tungeformede kroner. Plantens frugt er en nød med et langt næb og en krans af fnokstråler. Mælkebøttens frugter befrugtes dog ikke, da urten er selvbestøver og udvikler kloner.

Grønlandsk navn: Isunngarsuaq
Latinsk navn:Stercorarius pomarinus
Engelsk navn: Pomarine Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Kjover

Mellemkjove er en almindelig sommer- og trækgæst overalt i de grønlandske farvande i juni-oktober. Fuglen er dog mest almindelig i V-Grønland fra Nuuk til Uummannaq. Mellemkjoven yngler ikke i Grønland.

Kendetegn
Mellemkjoven har forlængede midterste halefjer, der er snoede og kølleformede. Derudover kan den kendes på de lyse vingefelter. Mellemkjoven findes både i en lys og en mørk form.

Føde
I yngletiden æder mellemkjoverne, som lever i NØ-Grønland, lemminger, mens de uden for yngletiden lever af fisk, som de ofte stjæler fra andre havfugle.

Latinsk navn: Adscita statices
Engelsk navn:Green forester
Tysk navn: Ampfer-Grünwidderchen
Svensk navn:Almänn metallvingesvärmare
Norsk navn: Grøn matallsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Køllesværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Metalvinge kaldes også for grøn køllesværmer. Sommerfuglen lever på overdrev, heder, brakmarker, enge og i skovlysninger. Metalvingen er almindelig i Jylland, men findes kun spredt i resten af landet. 

Kendetegn
Metalvinge er en lille sommerfugl med metalskinnende, mørkegrønne forvinger. Larverne er gule eller lysegrønne med rødbrune striber på siden og sorte pletter.

Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i mange forskellige blomster. Larverne lever af blade fra planten rødknæ og andre syre-planter.

Latinsk navn:Chrysosplénium alternifólium
Engelsk navn:Golden-saxifrage
Tysk navn: Milzkräuter
Svensk navn:Gullpudror
Norsk navn: Maigull
Gruppe: Urter 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Rosenordenen 
Familie: Stenbrækfamilien

Almindelig milturt vokser i løvskove samt ved fugtige bredder og i moser og enge. Planten breder sig med krybende jordstængler, og den kan danne tætte tæpper. Milturt trives godt på skyggefulde, kølige steder.

Blade
Små nyreformede blade med rundtakket bladrand. Bladene sidder på en lang stilk.

Frugter og blomster
De små gule blomster har 4 kronblade. De er placerede i små kvaste. Støttebladene under blomsterne er også gule.

Latinsk navn: Mustela vison
Engelsk navn: American mink
Tysk navn: Mink
Svensk navn:Mink
Norsk navn: Mink
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien

Mink blev importeret til pelsfarme i Europa i 1920’erne og 30’erne. Det er undslupne mink fra minkfarme, som nu udgør de fritlevende bestande. Danske mink blev slået ned under coronakrisen i 2020-21. Nogle minkfarme fortsætter dog driften.

Kendetegn
Minken har et kort, spidst hoved, korte ben og en lang, tynd krop. Pelsen er som regel mørkebrun med hvide felter på strube og hals. Minken har svømmehud mellem de inderste tåled og forveksles ofte med odder og ilder.

Føde
Minkens føde består mest af fisk og fugle, små pattedyr, og krebs. Minken kan derfor være en trussel overfor vandfugle.