Af Jørgen Steen
Almindelig båndtang
Grønlandsk navn: Qaarutaasat
Latinsk navn: Petalonia fascia
Engelsk navn: Sea Petals
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger
Orden: Scytosiphonales
Familie: Scytosiphonaceae
Almindelig båndtang findes i tidevandszonen, i klippepytter og i den øverste del af den altid vanddækkede zone.
Kendetegn
Løvet er hos almindelig båndtang båndformet med varierende længde og bredde alt efter voksestedet. I roligt vand på lav dybde er bladene korte og brede, mens de i mere uroligt vand er lange og smalle. Bladene udgår fra en lille stilk, der ender i en hæfteskive.
Fakta
- Voksested: Hav
- Flerårig
- Løvlængde: 10-30 cm