Latinsk navn: Hylobius abietis
Engelsk navn: Pine Weevil
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Snudebiller

Nåletræssnudebillen er meget almindelig i nåleskove, især i store rydninger, hvor der er plantet nye nåletræer. Duften fra de fældede træer lokker billerne til.

Kendetegn
Nåletræssnudebillen er mørkebrun med gule eller gulbrune pletter. Snuden er bred. Larven er hvidlig med et brunt hovede.

Føde
Nåletræssnudebillen lever af frisk bark fra nåletræer. Larven lever under barken, og især omkring rødderne på friske og udgåede nåletræer.

Fakta
  • Levesteder: Skoven
  • Længde: 1-1,5 cm
  • Parring: Juli-september
  • Larvetid: Overvintrer
  • Puppetid: 1-2 uger
Vidste du det?
Nåletræssnudebillen er et skadedyr i nåletræsplantager. Hunnen lægger sine æg ved rodhalsen på et træ, og larverne gnaver gange i de tynde rødder. De voksne biller gnaver i barken fra friske nåletræer. Hvis angrebet er voldsomt, går træerne ud. Det er især slemt i nyplantninger.
Stor nåletræssnudebille - Hylobius abietis - Pine Weevil