Latinsk navn: Bombylius major
Engelsk navn: Greater Bee Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Humlefluer

Stor humleflue er meget almindelig at se om foråret i skove og skovbryn samt langs hegn, i haver og parker. Den er meget almindelig, men fordi den er tidligt fremme om foråret, lægger man ikke så meget mærke til den.

Kendetegn
Stor humleflue har en kort og bred krop, der er tæt dækket af gulbrune hår. Den ligner en humlebi, og det har givet den navnet. Stor humleflue kendes især på sin meget lange sugesnabel, der kan udgøre mere en halvdelen af kropslængden.

Føde
Stor humleflue lever af nektar fra blomster. Humlefluens larve er en snylter, som lever af larverne fra jordbier.

Fakta
Vidste du det?
Stor humleflue er en meget dygtig flyver, som kan stå helt stille i luften, når den suger nektar i blomsterne med sin lange snabel. Dens bevægelser minder lidt om en kolibris. Stor humleflue udsender en høj summen, men den er ganske ufarlig og kan ikke stikke.
Stor humleflue - Bombylius major - Greater Bee Fly