Latinsk navn: Cynips Quercusfolii
Engelsk navn: Gall Wasp
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Galhvepse

Stor galæblehveps ses ikke så ofte som voksent insekt. Det skyldes, at den trods sit navn er meget lille. Men dens store røde galler, som ofte findes på egeblade, ses ofte. Navnet henviser til gallerne og ikke til den voksne hveps. Stor galæblehveps findes overalt i landet, hvor der vokser egetræer.

Kendetegn
Stor galæblehveps er helt sort med rødbrune ben. Bagkroppen er mindre end forkroppen og den er tilspidset bagest.

Føde
Den voksne galæblehveps spiser måske slet ikke, men larver lever godt beskyttet inde i sin galle og æder løs af plantevævet i egebladet.

Stor galæblehveps - Cynips Quercusfolii - Gall Wasp
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Størrelse: 3.4 mm
  • Parring: Juli-august
  • Flyvetid: august-november og januar-februar
Vidste du det?
Hunnen lægger æg på bagsiden af egeblade om sommeren. Der udvikles en rød galle omkring ægget. Gallen vokser sammen med larven, som falder til jorden med bladene om efteråret. De voksne hunner kommer frem fra gallerne om vinteren og lægger æg i egeknopper.